Helsingør Forsyning skruer ned for priserne

Forsyning Helsingørs priser på el, vand og varme og håndtering af spildevand såvel som affald står samlet set til at falde i det nye år. Især el og varme bliver billigere, mens affalds- og spildevandshåndteringen bliver dyrere. 
Forsyning Helsingør oplever både miljømæssige og økonomiske gevinster ved bl.a. solcellerne på taget af selskabets nye driftscenter, som snart har været i brug i et år. | Foto: PR / Forsyning Helsingør
Forsyning Helsingør oplever både miljømæssige og økonomiske gevinster ved bl.a. solcellerne på taget af selskabets nye driftscenter, som snart har været i brug i et år. | Foto: PR / Forsyning Helsingør

En gennemsnitlig familie i et parcelhus under Forsyning Helsingør kan i 2020 se frem til at spare 329 kr. på forsyningsregningen.

Det skyldes ikke mindst at priserne på fjernvarme og el er faldet, skriver forsyningsselskabet i en pressemeddelelse.

"Jeg er glad for, at det endnu engang er lykkedes os at fastholde både konkurrencedygtige priser og en stabil og sund økonomi i selskabet, siger bestyrelsesformand Per Tærsbøl i meddelelsen.

For fjernvarmen er det sjette år i træk, at priserne falder. Den udvikling vækker særligt glæde i lyset af, at selskabets nye og mere klimavenlige kraftvarmeværk nu er taget i brug og leverer energi til kunderne i Nordsjælland.

Mens priserne samlet set falder, bliver håndteringen af spildevand og affald isoleret set dyrere. For en gennemsnitsfamilie i parcelhuse vil affaldshåndteringen stige med 93 kr. til en årlig pris på 2.739 kr., mens spildevandshåndteringen står til at stige med 102 kr. til 5.755 kr.

Udover den almindelige prisudvikling skyldes prisstigningen på affaldshåndteringen ifølge Forsyning Helsingør bortfaldet af det særlige erhvervsaffaldsgebyr for virksomheder og øgede udgifter til forbrænding af dagrenovation.

Forsyning Helsingør valgte tidligere på året at hjemtage indsamlingen af husholdningsaffald i forbindelse med, at opgaven blev udbudt.

I 2020 bliver det desuden gratis for forsyningsselskabets kunder at betale regninger via PBS og netbank. Betalingsgebyret har hidtil været 8 kr.

Forsyning Helsingør sender jævnligt urenset spildevand ud i Øresund  

Forsyning Helsingør køber elleve nye skraldevogne

Solceller luner på bundlinjen i Forsyning Helsingørs nye driftscenter

Replik: Hjemtagning af renovationskørsel er for borgernes skyld 

Stor opgave venter forude for ny Remondis-direktør: Overskud er år ude i fremtiden

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også