Ny fabrik skal omdanne bildæk til kulpulver

Virksomheden Elysium Nordic vil på sin kommende fabrik i Nyborg omdanne gamle bildæk til energi og kulpulver. Men manglende miljø- og brandtilladelser har forsinket byggeriet af fabrikken mindst et halvt år. 
Foto: Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

En ny fabrik ved Nyborg Havn skal omdanne gamle bildæk til energi og kulpulver – også kaldet carbon black. Byggeriet af fabrikken skulle gå i gang i slutningen af 2019, men er nu udskudt til et stykke ind i 2020. Det oplyser den administrerende direktør i Elysium Nordic, Jens Elton Andersen, til Fyens Stifttidende.

"Vi er i fuld gang med at indhente tilladelse efter miljø og brandlovgivningen, og det er måske ikke så overraskende, at det tager lidt længere tid, end vi havde håbet," siger Jens Elton Andersen til avisen.

Virksomheden skal omdanne gamle bildæk med en ny pyrolyse-teknik, der skulle udlede mindre CO2 end den traditionelle metode til at lave carbon black, der blandt andet bruges til pigment og under fremstilling af gummi til nye bildæk.

Når fabrikken er færdig, vil den beskæftige omkring 30 medarbejdere.

Virksomhed vil udskifte grus i byggeri med genanvendt glas 

Voldsom stigning i brugte vindmøllevinger - men de er svære at genbruge  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også