Over 1.000 nedlagte lossepladser truer det danske grundvand

Mere end hver fjerde af de 1.054 nedlagte lossepladser, der ligger tæt ved drikkevandsdepoter, er ikke blevet undersøgt for, om der er farlige stoffer på vej mod grundvandet.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Af Emma Gelbjerg-Hansen

1.054 nedlagte lossepladser kan udgøre en fare for det danske drikkevands kvalitet. Hver fjerde af lossepladserne, der ligger gemt under den danske jord tæt ved drikkevandsdepoter, er ikke blevet undersøgt for, om farlige stoffer er på vej derfra mod det danske grundvand, skriver DR.

Det er uvist, hvilke stoffer der præcis kan gemme sig i muldet, fordi det er uklart, hvad der engang er blevet deponeret på pladserne. Men ifølge civilingeniør i Region Syddanmark Kristian Dragsbæk kan man gå ud fra, at de gamle lossepladser forurener.

Regionerne, der har til opgave at rense den forurenede jord, bruger hvert år knap 500 mio. kr. på at rense jorden. Men det er langt fra nok, fortæller formand for miljøudvalget i Danske Regioner, Heino Knudsen (S), til DR.

"De penge rækker ikke ret langt, når vi ved, at det er en opgave, der koster flere milliarder. Så fra Christiansborg skal der være politisk vilje til at tilføre flere ressourcer til det her område," siger han.

Kortlægning viser over 10.500 forurenede grunde i Region Syddanmark - 80 alene i Nyborg

Giftfund ved Danfoss' tidligere deponi udløser forbud 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også