Tiden er løbet fra fortællingen om det unikke danske grundvand, som med minimal rensning kunne pumpes op fra undergrunden og direkte ud til de danske vandhaner. Problematikken er kompleks og nuanceret. Der er brug for meget mere samarbejde og vidensdeling mellem forskellige aktører samt et stort formidlingsarbejde, så vi som samfund kan træffe oplyste valg. 

Hos ATV Jord og Grundvand vil vi gerne markere vores 40-års jubilæum ved at bidrage til den nødvendige debat om sikring af fremtidens drikkevand og være talerør for, at den store viden, der findes på området, finder vej til et bredere publikum og relevante beslutningstagere.

Derfor har vi spurgt 12 af Danmarks førende fageksperter: ”Hvordan sikrer vi rent drikkevand til kommende generationer?” Resultatet er en hvidbog, som vi præsenterer på en konference 28. november på Nationalmuseet i København. Men vi kan røbe konklusionen allerede her. 

Sammenfattende viser eksperternes anbefalinger, at der skal sættes ind på fire områder, hvis det danske grundvand og drikkevand skal fremtidssikres:

1. Bedre regulering af kemikalier og pesticider: Der er brug for en skærpet regulering af, hvilke kemikalier der sendes i omløb i samfundet. Herved kan vi forhindre, at nye forurenende stoffer havner i grundvandet.
2. Arealbeskyttelse: Vi skal beskytte de arealer i landskabet, hvor grundvandet dannes – for dette grundvand er fremtidens drikkevand.
3. Afværge af forureningskilder: Det er vigtigt at have styr på beliggenheden af og risikoen fra de mange gamle jordforureninger, som findes rundt omkring i landet. Og på de farligste af dem skal forureningen fjernes eller forhindres i at sprede sig videre.
4. Avanceret vandrensning på vandværkerne: Vi kommer ikke uden om, at mange vandværker skal anvende avancerede renseteknologier til at fjerne uønskede kemikalier fra grundvandet i de kommende årtier.

Indsatsområder skal i spil samtidig

De første to indsatsområder - regulering og arealbeskyttelse – er forebyggende foranstaltninger, som skal forhindre, at der sker nye forureninger, som kan påvirke grundvandet i fremtiden. Der er et stort potentiale i at kombinere grundvandsbeskyttelse med klimatilpasning, skovrejsning og øget biodiversitet og dermed opnå store samfundsgevinster. 

Men det kræver, at vi planlægger helhedsorienteret og langsigtet. 

Den tredje indsats – afværge af forureningskilder – skal begrænse skaderne, der hvor de er sket. Denne indsats varetages især af de 5 regioner, der har til opgave at rydde op efter “fortidens synder” - dvs. de tusindvis af gamle jordforureninger, der findes rundt omkring i landet. Og endelig er den fjerde indsats – avanceret rensning på vandværkerne - en nødvendighed indtil effekterne af de første tre indsatsområder slår positivt igennem. 

Eksperterne lægger vægt på, at det ikke er et spørgsmål om enten eller, men om både forebyggelse og behandling. Alle 4 indsatsområder skal i spil samtidig.

Vi skal også turde tage en saglig diskussion om, hvorvidt vi har de rigtige grænseværdier for de kemiske stoffer, som havner i vores drikkevand. Nogle værdier er fastsat ud fra sundhedsmæssige kriterier, mens andre er fastsat politisk ud fra et ønske om, at stofferne slet ikke må forekomme i grundvandet. 

Vi har brug for politikere, som med åbne øjne sætter rammen for de kommende årtier og som forstår, at konsekvenserne af forsigtighedsprincippet ikke alene er renere drikkevand, men også kræver store investeringer af både økonomi og ressourcer. Her er eksperterne splittet, så det er en diskussion, vi er nødt til tage for at belyse problematikken fra alle perspektiver.

Vi skal sikre, at vi har de rigtige fagpersoner til at løfte den store opgave med at sikre fremtidens drikkevand.

På tværs af uddannelsesinstitutionerne er billedet, at optaget af studerende på vand- og miljøuddannelserne falder - og at vi har nået et kritisk lavpunkt. Vi skal have de unge til at genfinde interessen for området, så der er dygtige kræfter, der også i fremtiden kan løfte den vigtige opgave med at sikre godt drikkevand i hanerne. Desuden er det vigtigt at styrke forskningen indenfor vand- og miljø, så vi kan udvikle de løsninger, vi får brug for i fremtiden. 

Sidst men ikke mindst er det vigtigt at huske, at vi også som borgere har et ansvar for at passe på vores grundvand. Det kan vi for eksempel gøre ved bevidst at undgå brug af potentielt miljøskadelige stoffer i vores hverdag.

Det vil tage årtiers fokuseret indsats at sikre fremtidens drikkevand. Men det er nødvendigt, hvis de næste generationer skal have adgang til det samme unikke grundvand, som vi er vokset op med.

Blev stiftet i 80’erne

I begyndelsen af 80’erne kom drikkevandet for alvor på dagsordenen. Man var dengang blevet opmærksom på, at nogle af de mange forskellige kemikalier, som blev anvendt i industri, landbrug, private husholdninger mv., var begyndt at dukke op i det grundvand, som vi anvender til drikkevand i Danmark. Der var brug for at få overblik over problemstillingen og for at gøre noget ved den.

Det var årsagen til, at Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) i 1983 stiftede et fagligt selskab for grundvandsforurening – det som i dag hedder ATV Fonden for Jord og Grundvand. 

Når vi i dag markerer 40-års jubilæet for ATV Jord og Grundvand kan vi være stolte over, at vi i dagens Danmark ved meget mere om grundvandsforurening og hvad man kan gøre ved den, end det var tilfældet i 1983. Men samtidig må vi konstatere, at problemets omfang kun er blevet større. Det danske drikkevand er under pres.

Pesticider og kemikalier fra landbrug, industri og gamle lossepladser har fundet vej ned i vores grundvand i stort omfang. Der er pesticidrester i over halvdelen af vandværkernes indvindingsboringer - og i 15% af boringerne er grænseværdierne for pesticider i drikkevand overskredet. 

De senere år er der udviklet nye og bedre metoder til vandanalyser, og det betyder, at vi løbende har opdaget flere kemiske stoffer i grundvandet. Senest er det de såkaldte PFAS-stoffer, som dukker op mange steder, og selv om der arbejdes intenst på at danne overblik, må vi regne med, at der kommer flere stoffer til i fremtiden.

Det bliver sværere og sværere for vandforsyningerne at finde tilstrækkeligt rent grundvand, som overholder gældende kvalitetskrav. De store byer er i dag pressede på vandforsyningen, og flere steder er man nødt til at blande forurenet med uforurenet grundvand for at kunne levere nok drikkevand til forbrugerne. 

På tværs af landet er de større vandforsyninger i fuld gang med at teste nye teknologier til videregående vandbehandling for at have et teknologisk beredskab, der kan sikre drikkevandsforsyningen.

Tiden er med andre ord løbet fra fortællingen om det unikke danske grundvand, som med minimal rensning kunne pumpes op fra undergrunden og direkte ud til de danske vandhaner. 

Vi kan ikke løbe fra, at vi som samfund er nødt til at sætte mere effektivt ind over for de mange uønskede påvirkninger af vores grundvand, hvis vi skal sikre fremtidens drikkevand.

Debatindlægget er udtryk for afsenderens holdning. Har du lyst til at bidrage til debatten, så kontakt redaktionen på cleantechwatch@cleantechwatch.dk