Anden runde af spildevandsudledning fra atomkraftværk påbegyndt

Første runde skabte splid mellem Kina og Japan. Nu er anden omgang af spildevand fra atomkraftværket Fukushima påbegyndt.
Sådan ser atomkraftværket Fukushima ud fra oven. Kraftværket blev ødelagt i forbindelse med jordskælv i 2011. | Foto: Kyodo/reuters
Sådan ser atomkraftværket Fukushima ud fra oven. Kraftværket blev ødelagt i forbindelse med jordskælv i 2011. | Foto: Kyodo/reuters
af ritzau

Anden runde af udledningen af spildevand fra atomkraftværket Fukushima i Japan er begyndt, oplyser operatorer ifølge nyhedsbureauet AFP torsdag tidlig morgen dansk tid.

Udledningen begyndte klokken 10:18 lokal tid.

Første udledning fandt sted 24. august. Her udledte Japan en del af de i alt 1,34 mio. ton spildevand, der er blevet ophobet, siden et jordskælv i 2011 skabte en tsunami, der ødelagde kraftværket.

Over et årti efter katastrofen fortsætter oprydningen, fordi Japan er løbet tør for plads til det vand, som køler reaktorerne ned.

Ifølge de fleste eksperter er vandet filtreret i en grad, så det er helt sikkert. Japan og Det Internationale Atomagentur (IAEA) finder ligeledes udledningen sikker.

Alligevel har det skabt ballade i Kina, der er stor modstander af udledningen.

Eksempelvis har Kina indført forbud mod salg japansk fisk.

En række virksomheder og organisationer i Japan - lige fra et koncerthus i Tokyo til et akvarium nordpå i Iwate-præfekturet - meldte efter første runde om chikaneopkald fra Kina i så høj grad, at det gik ud over driften.

Japans fiskerimyndighed oplyste ligeledes efter første udledning, at fisk testet i vandet ved kraftværket ikke havde målbare niveauer af tritium. Det er den radioaktive hydrogenisotop, der især er opmærksomhed omkring, da den er svær at adskille fra vand.

Men på trods af de tilsyneladende opmuntrende målinger fortsatte spændingerne mellem Kina og Japan.

Lederen af det japanske parti Komeito - som er en del af landets regeringskoalition - måtte udskyde et besøg i Kina, der var sat til den 28. til 30. august.

Kina havde meddelt lederen, Natsuo Yamaguchi, at ”timingen ikke var passende den nuværende situation i de kinesisk-japanske relationer taget i betragtning”.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også