Vandmiljøet hårdt ramt af værste iltsvind i 20 år

Iltsvind i de danske farvande har den seneste måned nået et omfang, der ikke er set siden 2002, viser rapport.
Voldsomme forekomster af alger er et klassisk tegn på iltsvind. Lige nu er iltsvindet i de danske farvande det værste de sidste 20 år. | Foto: Henning Bagger/ritzau Scanpix
Voldsomme forekomster af alger er et klassisk tegn på iltsvind. Lige nu er iltsvindet i de danske farvande det værste de sidste 20 år. | Foto: Henning Bagger/ritzau Scanpix
af ritzau & josephine buur bach

Døde fisk i vandkanten og giftig svovlbrinte. Iltsvindet i de danske farvande har den seneste måned nået et enormt omfang og en styrke, der ikke er set siden 2002.

På bare en måned er iltsvindet ottedoblet i forhold til sidste måned, hvor fisk og havmiljø kun blev reddet af usædvanlige sommerstorme.

Siden har de høje temperaturer i kombination med fortsat mange næringsstoffer og septembers rolige vindforhold skabt historisk dårlige iltforhold for fisk, bunddyr og planter.

Det viser den nye iltsvindsrapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.

Den viser iltsvindets udbredelse og styrke på baggrund af målinger fra Miljøstyrelsen og data fra myndighederne også i Tyskland og Sverige.

Rapporten viser meget kritiske forhold i september for især bundlevende dyr, fisk og planter. I de hårdest ramte områder søger dyr og fisk væk nu, og fastsiddende dyr som orme og muslinger dør.

”Iltsvindet har allerede nået et katastrofalt omfang. Det, der sker under havets overflade lige nu, er en tragedie for havmiljøet. Og det er ikke engang slut endnu,” siger seniorrådgiver Jens Würgler Hansen fra Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet.

Det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande midt i september var på næsten 7500 kvadratkilometer - et areal større end Sjælland.

Heraf var cirka en fjerdedel påvirket af kraftigt iltsvind, svarende til arealet af Lolland-Falster. Iltsvindets udbredelse er på niveau med 1989 og 2000.

Det er det hidtil næststørste omfang registreret for september, kun overgået af iltsvindet i 2002.

I flere af de værst ramte områder såsom det sydlige Lillebælt, Aabenraa Fjord, Flensborg Fjord og Det Sydfynske Øhav er en stor del af farvandenes areal og vandsøjle påvirket af overvejende kraftigt iltsvind.

Det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande er steget markant siden 2010.

Ifølge forskerne ses der for første gang i 15 år udbredt iltsvind også i den sydlige og den centrale del af Kattegat.

En fortsættelse eller forværring af det nuværende iltsvind vil ifølge forskerne bag notatet være meget alvorligt for livet i de indre danske farvande og tilstødende områder.

”Vi er endt her på grund af flere ting. Den vigtigste er, at der fortsat tilføres alt for mange næringsstoffer til det danske havmiljø fra landbruget.”

”Og så har vi oveni haft usædvanligt vejr den seneste måneds tid med meget varme og kun lidt vind,” siger Jens Würgler Hansen.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) siger, at rapporten viser ”alarmerende forhold”.

Han vil nu indkalde eksperter og organisationer til møde for at sikre, at ”alle relevante værktøjer er i brug”, lyder det i en pressemeddelelse fra Miljøministeriet.

”Vandmiljøet bliver ikke reddet fra den ene dag til den anden. Det tager tid,” siger Magnus Heunicke.

I august lød det fra miljøorganisationen Rent Hav, at forurening med spildevand, som er en af årsagerne til iltsvind i de danske farvande, bliver ignoreret i debatten.

Her fortalte næstformand i organisationen, Lars Vestergaard Jensen, i et debatindlæg i Randers Amtsavis, at ”der er en konstant tilførsel af næringsstoffer fra landets renseanlæg, som ikke renser spildevandet godt nok.”

”Ud kommer fosfor, tungmetaller og medicinrester, som er med til at forværre forholdene i danske farvande,” skriver han i indlægget,” lød det videre fra næstformanden, som pegede på, at der bør sættes ind over for spildevandet, hvor organisationen arbejder for, at der investeres i bedre renseanlæg og kloaknet, og at der kommer bedre dokumentation på målinger af indholdet af det spildevand, der løber ud. 

Her mener Lars Vestergaard Jensen, at politikerne bør begynde at stille de samme skrappe krav til rensningsanlæggene, som de gør til landbruget.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også