Professor slår fast: Kloakvand skader havmiljøet i Øresund

Udledningen af kloakvand fra renseanlæg og overløb en medvirkende årsag til ’liglagner’ med døde bunddyr, lyder det fra vandmiljøforsker.
Algerne synker ned og rådner, og kulstoffet ender på havbunden som brunlig mudder. Det skaber et liglagen, hvor der ikke er noget liv, lyder det fra professor Stiig Markager. | Foto: Finn Frandsen
Algerne synker ned og rådner, og kulstoffet ender på havbunden som brunlig mudder. Det skaber et liglagen, hvor der ikke er noget liv, lyder det fra professor Stiig Markager. | Foto: Finn Frandsen

Ifølge vandmiljøforsker Stiig Markager fra Aarhus Universitet har det en konsekvens, at mellem 400.000 og 500.000 kubikmeter beskidt kloakvand hvert år ledes ud i Øresund i Helsingør Kommune.

Det skriver Helsingør Dagblad om et borgermøde i kommunen med udledningen af det urensede og bakteriefyldte kloakvand som tema.

Udledning af næringsstoffer fra landbruget er den største synder, men da der er begrænset med landbrug i kommunen, har spildevandet altså en stor rolle at spille. Det virker nemlig som gødning for algevæksten i vandet, hvilket fører til iltsvind i havet.

Stiig Markager peger på, at udfordringen blandt andet skyldes, at renseanlægget i Espergærde er gammelt og fungerer relativt dårligt. Professoren har sammenlignet Sydkystens Renseanlægs udledning af fosfor med landets øvrige anlæg, og her ligger Espergærdes renseanlæg ifølge professoren i den dårlige ende.

Såfremt udledningen af kloakvand skal mindskes, skal der laves strengere krav til, hvor meget fosfor der må udledes per liter vand i havet. I dag er kravet maksimalt et milligram fosfor per liter vand, som udledes i havet og 0,3 i ferskvand, lyder det.

Sensorer sladrer om høj vandstand i underjordiske magasiner

Alger skal rense spildevand i lejligheder

Gods langer ud efter Vand og Affald

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også