Gods langer ud efter Vand og Affald

Ifølge Rødkilde Gods udledes der hvert år tre mio. liter spildevand på godsets arealer. Nu vil lokal politiker se nærmere på sagen.
Foto: Vand & Affald
Foto: Vand & Affald

Det svendborgensiske forsyningsselskab Vand og Affald udleder, ifølge et Facebook-opslag fra godsejer Kim Kronshage Rasmussen, hvert år tre mio. liter spildevand i skoven på Rødkilde Gods.

Det skriver Fyns Amts Avis.

I Facebook-opslaget langer godsejeren ud efter Svendborg Kommune og forsyningsselskabet Vand og Affald, da han mener, at det er dem, der bærer ansvaret for udledningen.

Opslaget får blandt andet respons fra Jesper Kiel (EL), formand for Teknik-og Miljøudvalget i Svendborg Kommune.

”Der skal naturligvis gøres noget, men det kan ikke ske med et snuptag. Vi har problemet i store dele af kommunen, hvor regnvand og kloakvand ikke er adskilt. Det giver overløb ved kraftig regn. Det er dog stærkt fortyndet spildevand, der er tale om, når der sker overløb,” lyder det.

Udledningen sker, når det regner så meget, at kloakledninger og bassiner ikke kan følge med. Skiftende ejere af Rødkilde Gods har i 75 år prøvet at få udledningen stoppet, da der menes at være tale om ulovlig udledning.

Svendborg Forsyning bereder sig på reguleringsmæssige udfordringer

Byrådet i Svendborg forlænger slidt affaldsforbrænding

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også