Borgmester indblandet i ulovlig pengeoverførsel som tidligere forsyningsdirektør

Borgmesteren mener selv at have sparet forbrugerne for millioner.
Foto: Din Forsyning/pr
Foto: Din Forsyning/pr

Da den tidligere direktør i Din Forsyning – nu borgmester i Esbjerg Kommune – Jesper Frost Rasmussen (V) – i 2016 overførte en halv mio. kr. af forsyningsselskabets kasse til Esbjerg kommunekasse, var det ifølge konkurrencemyndighederne i strid med reglerne.

Det skriver Jydskevestkysten

Pegene fungerede som forsyningsselskabets bidrag til store, kommunale udgifter forbundet med en permanent ændring og omlægning af den daværende transportrute for vindmøller igennem kommunen. 

Det fik borgeren, Tommy Søndergaard, som løbende har fulgt sagen og begæret aktindsigt i den, til i januar 2022 at rejse en sag over for klageindsatsen. Den ender nu med , at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke alene leverer et hak i tuden til både kommunen og forsyningsselskabet, men ifølge Jydskevestkysten vil Esbjerg Kommune sandsynligvis også blive modregnet 60 pct. af den halve mio. kr. i bloktilskud.

Borgmesteren mener dog selv at have sparet forbrugerne for millioner.

”Vi endte med en pragmatisk løsning, og det var den, der bedst kom forbrugerne og borgerne til gode. I modsat fald havde det kostet tre mio. kr. mere, og det havde forbrugerne i Varde også skullet være med til at betale,” siger Jesper Frost Rasmussen, der trods uenighed i afgørelsen ikke agter at gå videre med sagen, til mediet. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også