Det møder kritik, at der ikke indgår krav til reduktion af lattergas og andre klimagasser i udkastet til et nyt byspildevandsdirektiv til trods for, at EU-Kommissionen har hensigter om at koble håndteringen spildevand med klima, energi og cirkulær økonomi. 

Det skriver Watertech. 

Efter at revisionen af direktivet er sendt i høring i marts, kræver en koalition af europæiske miljøteknologivirksomheder, der blandt andet tæller producenter af måleudstyr som Suez, Unisense og Veolia, at kommissionen stiller krav om måling for klimagasser i spildevandet. 

Koalitionen påpeger, at udledninger af lattergas og metan udgør mellem 60 og 70 pct. af CO2-udledningen fra renseanlæg, hvilket gør den til den største synder i forhold til klimaaftrykket fra spildevandsbehandling. 

”For at reducere de kraftige drivhusgasemissioner fra spildevandsrensning anbefaler vi, at medlemsstaterne bliver forpligtet til at overvåge emissionerne af al procesgas, inklusive lattergas, på renseanlæg til over 10.000 personækvivalenter (PE),” skriver koalitionen i et notat.

Flere forslag

EU’s institutioner er, som omtalt i CleantechWatch, ved at opdatere byspildevandsdirektivet, der er i dag er mere end 30 år gammelt. 

Blandt andet har EU-Kommissionen som en del af sit udspil til en revision af direktivet foreslået at indføre et udvidet producentansvar. Det går på, at vandselskaberne skal indføre et fjerde rensetrin, som er rensning for miljøfarlige stoffer, der skal finansieres af producenterne af medicin og kosmetik, sandsynligvis via en afgift.

Ifølge Danva har de seneste 30 år budt på mange nye trusler for sektoren, og derfor mener brancheforeningen, at det er oplagt at kigge på, om regningen for at rense for de mange nye miljøfremmede stoffer, som i dag ligger ved forbrugerne, i stedet bør lægges ud til forureneren.