Rensningsanlæg kan nedbringe metangasudledning med koldt spildevand

Flensborgs Rensningsanlæg kan lægge en hinde af koldt spildevand over havbunden i fjorden og mindske forurening. Projektet afventer nu politisk opbakning.
Flensborg Fjords økologiske tilstand vurderes af eksperter som værende katastrofal. | Foto: Peter Hove Olesen
Flensborg Fjords økologiske tilstand vurderes af eksperter som værende katastrofal. | Foto: Peter Hove Olesen

Havbunden i Flensborg Fjord er belagt med bundslam af fosfor og kvælstof, der blandt andet kommer fra spildevandsudledning fra Flensborg Rensningsanlæg. Slammet udleder tonsvis af klimaskadelig metangas, men det kan rensningsanlægget nu gøre op med ved at nedkøle sit spildevand.

Det forklarer mikrobiolog Niels Christian Holm, der har speciale i rensningsanlæg, til Flensborgs Avis.

Den store forurening kommer i høj grad for det lag af bundslam, der allerede ligger på havbunden. Og til den udfordring har Niels Christian Holm fået en idé.

”Hvis man køler spildevandet ned til fire grader og tilføjer det så meget ilt, at det er overmættet, kan det kolde vand lægge sig som en slags dæksel ud over bundslammet og således lukke for udledningen af metangas. Samtidig kan den varme, der produceres ved afkølingen, bruges til at varme huse op,” siger han til avisen.

Et lignende projekt er allerede i gang i den tyske by Plön og har vist sig at være så interessant, at det tyske miljøministerium støtter det. Det kan bane vej for Niels Christian Holms idé, som nu afventer lokalpolitikernes beslutning.

Skybrud sendte spildevand i havn

Tekniske fejl skyld i ni alvorlige udslip af spildevand på tre år

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også