Forsyningsdirektør: Umuligt at sige, om drikkevand kan holdes rent

Efter flere PFAS-fund i drikkevandet rundt om i landet er de kommunale vandværker i Struer Kommune ekstra opmærksomme på giftstoffet. Men det er en stakket frist, lyder det.
Foto: LISELOTTE SABROE//
Foto: LISELOTTE SABROE//

Selvom at drikkevandet i Struer Kommune er kontrolleret, og der endnu ikke er fundet rester af PFAS, er det umuligt at sige, hvor giften kommer fra, og om vandværkerne kan undgå det, lyder det fra direktøren for Struer Energi, Claus Bøgeskov Mogensen.

Det skriver lokalmedier Ugeavisen Struer.

Udmeldingen kommer, efter at der blandt andet er fundet rester af PFAS i drikkevandet på Fanø og flere andre steder i landet, og derfor kan det være en ”stakket frist” med det rene drikkevand i Struer Kommune.

”Vi gør alt, hvad vi kan, for at forhindre, at vi får rester af PFAS-stofferne ud i drikkevandet fra de kommunale vandværker i Struer Kommune,” lyder det fra Claus Bøgeskov Mogensen over for lokalmediet.

Han fortsætter:

”Men stofferne blev jo også brugt på både regntøj og på presenninger. Vi brugte dem overalt. Så vi må bare fortsætte med at kontrollere drikkevandet og håbe på det bedste.”

Rådgiver skal undersøge PFAS-forurening fra havet til grundvand

Venstre-politiker vil have miljøminister i samråd om PFAS: Vi skal have en plan

Forsker bekymret for Fanøs drikkevand: Særligt børn er udsat

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også