Da ansøgningsfristen for kvote 1 til de videregående uddannelser udløb 5. juli, havde ingeniøruddannelserne modtaget 6.632 ansøgninger. Det er 7,5 pct. færre end i 2021.

Men virksomhederne mangler ingeniører. Og adm. direktør Leif Bentsen i miljøvirksomheden Krüger, der har mange ingeniører ansat, kommer nu med en opfordring til de unge, der enten lige har søgt optagelse på en videregående uddannelse eller måske endnu ikke helt ved, hvilken vej de skal gå.

”Overvej at læse til ingeniør. Der er så mange muligheder i den uddannelse og masser at lave. Alene hos os kan man som ingeniør arbejde med så forskellige områder som rent drikkevand, jordoprensning, bæredygtigt fiskeopdræt, klimatilpasning og intelligent styring af renseanlæg,” siger han til CleantechWatch.

Begyndte selv som projektingeniør

Leif Bentsen peger også på de mange spændende karriereveje, man kan tage med en ingeniøruddannelse i bagagen:

”Man skal bestemt ikke være bange for at låse sig fast, hvis man læser til ingeniør. Og har man for eksempel internationale ambitioner eller et ønske om at blive chef på et tidspunkt, har vi i Krüger mange eksempler på, at det kan lade sig gøre. Jeg begyndte for eksempel selv som projektingeniør,” siger den adm. direktør.

Han vil også gerne slå et slag for bæredygtigheden.

”Hvis dét er det udslagsgivende for at vælge uddannelse, er der rig mulighed for at bruge sin faglighed som ingeniør til at gøre en forskel. Det er også lige før, at jeg vil sige, at der er jobgaranti, for ligesom alle andre i vores branche mangler vi i den grad arbejdskraft. Især nogen der kan og vil arbejde internationalt,” siger Leif Bentsen.

Krügers kerneprodukt er vandteknologi, og Leif Bentsen mener, at virksomhedens vækstpotentiale fremover vil blive defineret af antallet af medarbejdere.

”Normalt vil det være markedet, der definerer vækstpotentialet. Men som jeg ser det, vil vores vækst blive defineret af det antal medarbejdere, vi kan tiltrække.”

Samfundsmæssigt bekymrende

I rådgivervirksomheden Sweco Danmark siger Darius Rezai i en skriftlig kommentar til CleantechWatch, at virksomheden stadig formår at tiltrække de medarbejdere, der er nødvendige for at kunne løse projekter for kunderne.

”Samfundsmæssigt er det imidlertid bekymrende, at vi ser en nedgang i søgningen til ingeniøruddannelserne, da netop ingeniører – sammen med arkitekter – er blandt de faggrupper, der kan gøre den største forskel for den grønne omstilling,” siger Darius Rezai.

En analyse foretaget for Ingeniørforeningen IDA og Danske Gymnasier viser, at der i 2030 vil mangle op mod 13.000 uddannede kandidater inden for områderne ingeniør, teknik og it samt 7.000 personer med en mellemlang teknik- eller it-uddannelse.

Rådgivningsvirksomheden Cowi har for nylig meldt ud, at mangel på procesingeniører til blandt andet CCS-projekter betyder, at Cowi må sige nej til opgaver.

Og i forbindelse med at ansøgertallene til ingeniøruddannelserne blev offentliggjort tidligere på måneden, fortalte markedsdirektør Michael Knørr Skov i en pressemeddelelse, at Cowi aktuelt har 115 ubesatte stillinger alene i Danmark.

Nødvendigt med stigende optag

Én ting er ansøgertallet, noget andet er antallet af studiepladser, og formand for Ingeniørforeningen IDA, Laura Klitgaard, sagde i en kommentar til det faldende antal ansøgere i 2022 i forhold til 2021, at der tegner sig et dystert billede med hensyn til mangel på ingeniører:

”Derfor er det tvingende nødvendigt, at vi også kommer til at se et stigende optag, hvis erhvervslivets efterspørgsel skal imødekommes. Og står der bare én kvalificeret ansøger til it- og ingeniøruddannelserne tilbage, når pladserne er blevet fordelt, er det dårligt købmandskab.”

Færre unge går ingeniørvejen

Bekymrede branchefolk: Ingeniørmangel truer grøn omstilling

Forsyninger og rådgivere frygter fremtidige flaskehalse efter fald i optag på STEM-uddannelser