MUDP-støttet projekt og Miljøstyrelsen investerer i fællesskab 77 mio. kr. i genanvendelse af spildevand

Pengene skal gå til at undersøge, hvordan og hvor mange ressourcer kan genvindes fra industrispildevand gennem tre anlæg hos danske virksomheder.
Færre ressourcer skal skylles ud med spildevandet, hvis det står til Reuse. | Foto: Københavns Kommune/PR
Færre ressourcer skal skylles ud med spildevandet, hvis det står til Reuse. | Foto: Københavns Kommune/PR

Reuse har i fællesskab med Miljøstyrelsen investeret i 77 mio. kr. i kortlægning, værdisætning og udnyttelse af spildevandets ressourcer.

Det skriver Teknologisk Institut i en pressemeddelelse.

"Der er masser af værdi i proces- og spildevand. Både direkte i form af varmeenergi, der kan udnyttes, og produktrester, der kan føres tilbage til produktionen eller sælges til tredjepart," siger Christian Fischer, forretningsleder ved Teknologisk Institut, og fortsætter:

"Virksomhederne mangler overblik over mulighederne og teknologi til at udnytte dem. Det vil vi gerne gøre noget ved."

Projektet Reuse løber over en treårig periode og skal konkret implementere løsninger til at ressourcegenvinde spildevandet hos tre forskellige virksomheder.

Det giver problemer for genanvendelsen af spildevandet, når mange forskellige typer – procesvand, kølevand og så videre – blandet sammen.

"For at opnå optimal udnyttelse af overskudsvarme samt mulighed for ressourceudnyttelse er det nødvendigt, at strømmene ikke sammenblandes. Derfor handler det om at tænke 'opstrøms'. Det vil sige, jo tidligere vi kan trække værdien ud, des bedre," siger Peter Kristensen, chefrådgiver hos Viegand Maagøe, der er en af projektets partnere.

Reuse fik i starten af året også tildelt MUDP-støtte svarende til 22,2 mio. kr. – det største beløb i puljens levetid. Reuse er et samarbejde mellem Teknologisk Institut og ni danske virksomheder, herunder Viegand Maagøe.

Marius Pedersen-direktør bliver bestyrelsesformand i MUDP

Ny kortlægning skal hjælpe forsyninger med at finde de lavthængende investeringsfrugter  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også