For første gang har politikerne afsat finansmidler direkte til beskyttelse af danskernes vand. Tiltaget kommer i kølvandet på et år, hvor vandsektoren er har været et brandvarmt politisk emne i forbindelse med fund af PFOS-forureninger landet over.

De tildelte midler skaber stor glæde hos vandsektorens brancheorganisation Danva.

"Det er stadig vanskeligere for vandselskaberne at finde nye kildepladser, fordi mere grundvand er påvirket af miljøfarlige stoffer. Derfor er det en glæde, at de folkevalgte for første gang har afsat midler i finansloven direkte til sikring af drikkevandet nu og i fremtiden," siger direktør i Danva Carl-Emil Larsen i en pressemeddelelse.

Lørdag lykkedes det Regeringen, SF, Radikale, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne at lande finanslovsaftalen ”Investeringer i et fortsat grønnere Danmark”, hvori parterne er enige om at styrke drikkevandsindsatsen.

I denne forbindelse lød budskabet fra partierne, at "rent og urenset drikkevand direkte fra undergrunden er en unik dansk ressource, og der skal være tryghed om drikkevandskvaliteten i Danmark".

I aftalen er der således fastlagt principper, som præciserer, at vandselskabernes udgifter til jordkøb og dyrkningsrestriktioner ikke pålægges årlige sparekrav. Dertil kommer det, at det også skal være muligt, at opkrævningen af omkostninger kan ske over en årrække, ligesom forligspartierne forpligter sig til at følge tempoet på beskyttelsesområdet – og tage initiativ, hvis beskyttelsen ikke har et tilstrækkeligt tempo, lyder det i pressemeddelelsen fra Danva.

"Vi skal have beskyttet de strategiske områder, hvor grundvandet dannes, og drikkevandet udvindes fra, og som er svært erstatteligt. Mange vandselskaber lider under, at det er vanskeligt ude i kommunerne at komme igennem med beskyttelse af drikkevandet, blandt andet, fordi de bliver mødt af meget høje erstatningskrav fra lodsejere. Derfor er det godt, at DANVAs medlemmer nu får vished om, at de kan lave jordopkøb og dele udgiften ud over en årrække. Det gør opgaven lettere og mere effektiv," siger Carl-Emil Larsen.

Den politiske aftale sikrer desuden en tilskudspulje til afvikling af ubenyttede boringer, der ikke er sløjfet på forsvarlig vis. Der afsættes midler til i samarbejde med vandværker og kommuner at identificere områder med behov for øget beskyttelse for at målrette indsatsen til de mest udsatte områder.

Der prioriteres samtidig en generel opdatering af vidensgrundlaget, som kan forbedre drikkevandsindsatsen blandt andet med udgangspunkt i vandværkernes og kommunernes viden. Beløbene til indsatserne i aftalen fordeler sig med 50 mio. kr. årligt i 2022-2023, 45 mio. kr. i 2024 og 25 mio. kr. i 2025.

"Det er afgørende, at vandselskaberne kan finansiere grundvandsbeskyttelsen med andre midler end pengene fra vandkunder. Det kan være skattepenge, som aftalen tilsiger, men det kan også ske gennem oprettelsen af en drikkevandsfond, som danskerne og erhvervslivet investerer deres penge i," siger Carl-Emil Larsen og fortsætter:

"Vi er glade for, at vand nu har fået plads i Finansloven, men der er lang vej rent økonomisk, hvis vi for fremtiden skal have beskyttet drikkevandet mod miljøfarlige stoffer."

I finanslovsaftalen under punktet "mindre grønne initiativer" står der desuden, at "aftalepartierne er enige om at prioritere udvikling og afprøvning af nye teknologier til oprensning af PFOS-forureninger via tilskud til test af relevante teknologier". Her bliver der afsat tre mio. kr. i 2022.

Tidligere har Forsvarsministeriet mødt stor kritik for at være ude at sige, at det vil bruge fire år på at teste metoder, der kan stoppe giftstoffer i at sprede sig ved flyvestationerne. Det på trods af, at der ifølge eksperter allerede er gennemtestede metoder, der er klar til at blive taget i brug.

Dele af boligjob-ordning sløjfes i finanslov og renoveringsprojekter udskydes 

Partier afsætter 170 mio. kr. til drikkevandsfond 

Støttepartier vil have flere penge til grønne tiltag i finanslovsforhandlinger