Grænsen er overskredet op til 52.308 gange.

Det konkluderer Niras i en ny rapport i kølvandet på, at en forurening i Korsør kunne spores til en nærliggende brandskole, hvor giftstoffet PFOS har været brugt i brandskum ved slukningsøvelser fra 1980'erne frem til 2001.

I den forbindelse har Slagelse Kommune mandag holdt et pressemøde, hvor tiltrædende miljøchef Jan Jørgensen og afgående miljøchef Jette Jungsberg samt leder af brandskolen René Kofod og projektleder i Niras Søren Dyreborg præsenterede rapporten.

Et af de store spørgsmål til forureningen har været, om den har bredt sig, hvilket viser sig at være tilfældet. I den kolonihaveforening, der grænser op til den tidligere brandskole, har Niras i fem af kolonihaverne påvist jordforurening, "der overskrider grundvandskvalitetskriteriet op til 5.840 gange".

"Det vurderes derfor, at der kan være en risiko for arealanvendelsen af disse haver," lyder det i rapporten.

Ligesådan har rådgiveren testet jorden omkring Korsør Brandskole, hvor den højeste koncentration af PFOS er fundet i det drænvand, der løber fra området. Her konkluderer rapporten, at der er "påvist koncentrationer af PFOS, der overskrider miljøkriteriet for overfladevand med op til 52.308 gange".

Som CleantechWatch tidligere har beskrevet, blev der fundet 975 nanogram PFOS per liter vand fra Korsør Renseanlægs udløb til Storebælt, hvilket er næsten 8.000 gange højere end EU's miljøkrav i maritimt miljø, der lyder på 0,13 nanogram per liter.

Det kræftfremkaldende PFOS påvirker især børns immunforsvar.

Der er dog ikke sundhedsmæssig risiko forbundet med forureningen, ifølge Slagelse Kommune, fordi spildevandet bliver blandet og fortyndet med havvandet. Til gengæld kan det udgøre en fare mod havmiljøet, lød det dengang.

PFOS kan fjernes via et kulfilter, men et sådan findes ikke på Korsør Rensningsanlæg.

Mangler en plan

Niras konkluderer også i rapporten, at forureningen generelt hverken er afgrænset vertikalt eller horisontalt, hvilket skaber spørgsmålet om, hvorvidt jorden og grundvandet skal oprenses for at skåne miljøet eller forhindre yderligere forurening. Men her er panelet et svar skyldig ved dagens pressemøde.

"Som rådgivere kan vi kun rådgive om, hvad der kan gøres. Hvis du ønsker, at der skal være en fuldstændigt ren grund, så skal man rive bygningerne ned og fjerne jorden, for at det skal kunne lade sig gøre, men det er nok også utopi at tro, at det kan lade sig gøre, og det koster rigtigt mange penge," siger Søren Dyreborg og fortsætter:

"Man skal beslutte, hvad der skal gøres derude, og hvad det er, vi er interesserede i at beskytte, for der er umiddelbart ingen grundvandsinteresser derude, så den del af problematikken er der ikke. Vi har nogle kolonihaver, som skal beskyttes, og det samme med Korsør Nor med den påvirkning, der er der."

Tiltrædende miljøchef Jan Jørgensen i Slagelse Kommune supplerer:

"Der er ganske få måder at nedbryde PFOS på. Det er en metode fra Vietnam, hvor man har varmet jorden op til 350 grader, hvilket er voldsomt dyrt, men det kan være noget af det, man kigger på i fremtiden, men det er ikke noget, jeg tror på lige nu og her," siger han.

Jan Jørgensen tilføjer, at Slagelse Kommune har "fået sat en prop for udsivningen af fluorstoffer til Korsør Nor'', hvor han refererer til virksomheden Aquardens rensningsanlæg, der står i engen nedenfor Korsør Brandskole og renser alle drænkanaler fra området. Det arbejder skal fortsætte på ubestemt tid:

"Vi kommer nok til at fortsætte med det i mange år endnu, måske i form af et permanent anlæg, som firmaet også har anbefalet," siger han.

Niras anbefaler nu, at der bliver udført supplerende afgrænsende undersøgelser på selve brandskolen, i kolonihaverne og i grøfter og dræn "for bedre at kunne belyse forureningssituationen".

"Grundvandet under kolonihaverne anbefales at blive undersøgt nærmere for at afklare eventuelle spredning, forureningsniveau og omfang af forurening i grundvandet," lyder det i rapporten.

Herreløs forurening

Hvem der i den sidste ende står med ansvaret for oprydningen efter forureningen er stadig til diskussion.

"Nu kommer den vanskelige del, og den er juridisk. Vi undersøger i øjeblikket, om vi kan påbyde Korsør Brandskole at rydde op. Det er nok tvivlsomt. Men vi går som kommune ikke bare ud og rydder op for 10 mio. kr.," siger Jan Jørgensen.

Han tilføjer, at det ikke er nogen tvivl om, at det er brandskolen, der har forurenet, men eftersom Korsør Brandskolen anvendte PFOS i sit slukningsskum i perioden fra 1980’erne og frem til 2001, er der både tale om en 20 år gammel sag, og at stoffet er blevet anvendt på et tidspunkt, hvor brugen af PFOS var lovlig.

"Der er tvivl, om man kan udstede bøde, når stoffet var lovligt og godkendt. Det straffer vi næppe, så vi er nødt til at afklare, om vi har lovhjemmel til at give dem skylden," siger Jan Jørgensen og tilføjer, at der potentielt er tale om en "herreløs forurening", hvor skyldsansvaret ikke kan placeres ved nogen part.

Miljøminister kaldes i samråd om giftfund i renseanlæg 

Giftfund i Korsør sætter gang i undersøgelser 

Renseanlæg har udledt rekordhøje mængder af forbudt stof