Aalborg Forsyning skærper indsats mod udledning af urenset spildevand

Fejlkoblinger i forbindelse med separatkloakeringer sender urenset spildevand ud i Limfjorden. Derfor har Aalborg Forsyning ansat to fuldtidsmedarbejdere til at opspore fejlkoblingerne.
Foto: René Schütze
Foto: René Schütze

Aalborg Forsyning har de seneste år skærpet indsatsen for at undgå at sende urensent spildevand ud i Limfjorden som følge af fejlkoblinger i forbindelse med etablering af separatkloakering, skriver Nordjyske. 

"Vi vil fejlkoblingerne til livs, og derfor har vi ansat to fuldtidsmedarbejdere, der både skal hjælpe grundejere og kloakmestre med at få tilsluttet nye anlæg korrekt og opspore gamle fejlkoblinger, og får fejlen rettet i dialog med grundejere og miljømyndighed," siger bestyrelsesformand for Aalborg Forsynings vandselskaber, Lasse Frimand Jensen, i en pressemeddelelse.

De to medarbejdere har ifølge Lasse Frimand Jensen allerede opsporet og rettet flere hundrede fejlkoblinger. Forsyningen vurderer dog, at der stadig er mange fejlkoblinger at opspore og rette.

Aalborg Kommune har en målsætning om, at alle husstande i kommune skal separatkloakeres, så regnvand og spildevand udledes hver for sig.

Vandsektoren efterlyser bedre vilkår til at undgå spildevandsoverløb 

Arbejde for milliarder venter i kloakkerne – men branchen mangler folk

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også