Forurening koster Sønderborg Forsyning fire mio. kr.

En mere end 20 år gammel olieforurening kommer til at koste fire mio. kr. for Sønderborg Forsyning at oprense. Direktøren lover, at grundvandet er skånet, men at man vil være grundig med arbejdet.
Foto: Sønderborg Forsyning/PR
Foto: Sønderborg Forsyning/PR
Af Emma Gelbjerg-Hansen

En olieforurening fra et kraftvarmeværk i byen Nordborg ved Sønderborg kommer til at koste Sønderborg Forsyning omkring fire mio. kr. at oprense.

Det skriver Jydske Vestkysten.

Forureningen er blevet opdaget i forbindelse med den snarlige udfasning af kraftvarmeværket, der har ligget på grunden siden 1994, og menes at stamme fra et olielæk for mere end 20 år siden.

Det er smøreolie, der gennem årene er sivet ned i jorden, men der er ingen grund til at bekymre sig om forurening af det dybtliggende grundvand, da smøreolie ikke binder sig til jorden, forsikrer direktør i forsyningen, Hans Erik Kristoffersen, over for Jydske Vestkysten.

"Vi går grundigt til værks og fjerner jorden ni meter ned og foretager dermed en fuldstændig afgravning af området. Vi gør det, der skal til for at fjerne forureningen," siger direktøren til avisen.

Sønderborg Forsyning fyrer otte medarbejdere efter optimering af anlæg

Sønderborg Forsyning lover strengere dokumentationskrav efter plast-afsløringer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også