Odsherred Forsyning lukker lille vandværk

Odsherred Forsyning overtog det lille vandværk Gelstrup Strand i 2019. Nu har forsyningen lukket vandværket.
Foto: Astrid Dalum
Foto: Astrid Dalum

Odsherred har nu lukket vandværket Gelstrup Strand, som forsyningen overtog i 2019, skriver Nordvestnyt.

Vandværket havde ifølge Odsherred Forsyning svært ved at holde hygiejne i filtrene og de 140 forbrugere vil nu blive forsynet med drikkevand fra forsyningens værk i Egebjerg.

"Med så lille en produktionskapacitet kunne det hygiejnisk og økonomisk bedre svare sig at forsyne området med vand fra Egebjerg Vandværk, der har kapacitet til at dække hele Egebjerg-området. Selv et lille anlæg har næsten de samme omkostninger til vedligehold og prøvetagning som et stort, så det giver god mening ikke at have to vandværker," siger Kim E. Nielsen, teknisk chef i Odsherred Forsyning.

Omlægningen har kostet ca. 350.000 kr., som skyldes, at Odsherred Forsyning har været nødt til at lægge en ny vandledning, fornyet yderligere en vandledning og lavet en sektionsbrønd som erstatning for den gamle bygning, der husede vandværket.

Forbrugerejet vandværk træder ud af vandsektorloven efter 13 års kamp

Tidligere direktør: Små vandværker kan ikke håndtere forurenet drikkevand

Vandværk lukker efter 50 år: Fremover må de lokale samles om at plukke ukrudt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også