Assens Forsyning skruer ned for spildevandstaksterne

Assens Forsyning sænker for andet år i træk prisen på spildevand. Men priserne er stadig i den høje ende på Fyn og ventes at stige igen i de kommende år, skriver lokalavis.
Foto: PR / Assens Forsyning
Foto: PR / Assens Forsyning

Efter for få år siden at have udmærket ved nogle af Fyns højeste spildevandspriser, har Assens Forsyning nu sænket priserne de seneste to år i træk, skriver Lokalavisen Assens.

Fra godt 70 kr. pr. kubikmeter blev prisen pr. kubikmeter ifølge avisen sidste år sænket med halvanden krone til 68,75 kr. og kommer i år til at lyde på 62,50 kr.

Det er dog i den dyre ende sammenlignet med Middelfart Kommune, hvor borgerne skal slippe 57,58 kr. pr. kubikmeter – og der er fortsat et godt stykke vej ned til Vandcenter Syds kubikmeterpris på 36,88 kr.

Alligevel er det ifølge Lokalavisen Assens med at glæde sig nu, for investeringer står i de kommende år til at sende spildevandstaksterne i vejret, skriver mediet.

Som tidligere beskrevet af CleantechWatch investerer Assens Forsyning i forlængelse af kommunens spildevandsplan i disse år store summer i blandt andet renovation af kloakkerne med separering af regn- og spildevand samt etablering af store regnvandsbassiner i Haarby.

Et projekt, som sidste år blev forsinket i flere måneder af en konkurs hos den ansvarlige entreprenør, indtil Marius Pedersen i oktober trådte til.

I september sidste år kom det tilsvarende frem, at et renseanlæg i Assens står til at blive mellem 20 og 30 mio. kr. dyrere end de budgetterede 250 mio. kr., fordi der ikke var lagt midler ind til, at anlæggets tanke kan blive overdækket.

Kommunikationsmedarbejder ved Assens Forsyning Gerdt Hylbæk Nielsen fortalte dengang til Fyens Stiftstidende, at man endnu ikke vidste, hvor de ekstra penge skal findes.

"Det er noget, som måske – og jeg siger måske – kan få indflydelse på vores takster," sagde han dengang til mediet.

Sådan gik det dog ikke i år.

Fynsk million-anlæg bliver 30 mio. kr. dyrere 

Fynsk kloakprojekt genoptages efter konkurs hos entreprenør

Grundfos satser på spildevand: Smarte pumper i kloakken skal være næste eksport-succes

Flux Water stævner Stena Recycling og Maribo Hilleshög i forureningssag

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også