NCC's asfaltfabrik erkender vandforurening – foreslår selv løsning

Hos NCC's asfalttfabrik i Nordjylland erkender man, at spildevand fra fabrikkens asfaltbunker har for høje koncentrationer af arsen, chrom, pyren og kobber. Virksomheden foreslår nu at lede spildevandet hen til et rensningsanlæg.
Foto: Uffe Weng/Ritzau Scanpix
Foto: Uffe Weng/Ritzau Scanpix

Spildevand fra asfaltbunker hos NCC's asfaltfabrik Hjallerup indeholder mere end dobbelt så meget arsen, chrom og pyren end tilladt - og hele 33 gange den tilladte grænseværdi for kobber. Det viser en aktindsigt i den seneste vandprøve fra asfaltbunkerne hos NCC i Hjallerup, skriver Nordjyske

"Overfladevandet fra oplagspladsen til genbrugsasfalt er forurenet. Udledningskravene i spildevandstilladelsen til NCC Hjallerup kan ikke overholdes, og NCC foreslår derfor, at overfladevand fra pladsen tilkobles spildevandssystemet og ledes til rensningsanlæg," fremgår det af en handlingsplan skrevet af NCC's miljø- og kvalitetskoordinator Susanne Carlsen ifølge Nordjyske.

NCC søger derfor nu om en ny spildevandstilladelse.

Naboen Rasmus Gai, der har gjort Brønderslev Kommune opmærksom på, at NCC var et år forsinket med at aflevere en vandprøve, er tilfreds med, at asfaltfabrikken nu vil betale for at få vandet til rensningsanlæg.

Kommune glemte vandprøve i et år – asfaltfabrik havde forurenet vandet

Hofor skal finde nyt hjem til 15.000 tons kalkkugler om året 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også