Intelligent teknologi skal styrke vandstandsmålinger

Vandselskabet Novafos har testet intelligente sensorer i forbindelse med vandstandsmålinger.Teknologien, der udviklet af Niras, giver bl.a. den fordel, at medarbejderne ikke behøver at måle vandstanden fysisk, men får al data sendt online.
Foto: Niras //PR
Foto: Niras //PR

Medarbejdere i diverse forsyningsselskaber kan i fremtiden måske lade deres waders hænge på knagen, når vandstanden skal måles. I stedet kan en ny, intelligent teknologi koblet direkte til internettet overtage opgaven. Sådan lyder det fra det nordsjællandske vandselskab Novafos i en pressemeddelelse.

Selskabet har gjort sig en række erfaringer med at bruge den intelligente teknologi til at overvåge vandstanden i et område i Egedal.

Her er der koblet sensorer til 13 boringer og to søer i området. Sensorerne overvåger vandstanden på stederne og sender resultaterne tilbage til Novafos gennem internettet. På den måde kan de ansatte hos Novafos slippe for at trække waders på og tage ud og måle vandstanden, og i stedet få dataen direkte tilsendt på kontoret. Det siger Thomas Dahl Strandberg, som er projektleder i Novafos.

"Den største gevinst ved webbaseret grundvandsmåling er, at vi hele tiden er i kontakt med vores sensorer. Det betyder, at vi kan tilgå data øjeblikkeligt fra en hjemmeside uden at skulle ud i marken. Fra kontoret har vi desuden overblik over udstyret og opdager hurtigt tekniske fejl," lyder det i meddelelsen.

Potentialet rækker ud over vandstandsmålinger

Det er ingeniørvirksomheden Niras, der har udviklet sensorerne til Novafos. Her mener man, at løsningen åbner for en lang række teknologiske løsninger.

"De intelligente vandstandsmålinger giver et mere detaljeret, rummeligt overblik over data, og man sparer en masse tid på arbejdet ved fysisk at hente data hjem fra sensorerne. Desuden er risikoen for fejl og skader mindre, og det digitale oversigtskort er intuitivt og overskueligt for forsyningsselskabet at klikke rundt i," siger Christian Mathias Rundblad, der er fagleder i Niras.

De teknologiske muligheder stopper ikke ved vandstandsmålinger, men kan også bruges ved eksempelvis målinger af strømforbrug og luftfugtighed.

Efterspørgslen på dansk vandteknologi vokser i USA

Vandselskaber kan minimere vandspild og anlægsomkostninger med ny akustisk måler

 Afspærringsproducent har sparket døren ind til udlandet – vokser med 50 pct.  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også