Sagen om Nordic Waste er en kærkommen lejlighed til at gå rammerne for erhvervslivets beredskab over for fremtidige miljøskader efter i sømmene.

Det mener SF, der er afsender på et beslutningsforslag, som er sat til førstebehandling i Folketinget tirsdag eftermiddag. 

I sin essens skal forslaget sikre, at virksomheder eller deres ejere ender med regningen i miljøsager, som den, der siden december har udfoldet sig i Ølst.

Her er Randers Kommune og staten endt med langt hovedparten af regningen for håndteringen, af et jordskred, der ind til videre har kostet mere end 200 mio. kr. at afværge.

”Nordic Waste-sagen viser, at vi har en mangelfuld og hullet lovgivning, i forhold til hvad vi ville have, hvis vi havde implementeret EU-lovgivningen korrekt.” siger Marianne Bigum (SF). der har stillet forslaget med partifællen Lisbeth Bech-Nielsen.

Hun henviser til EU’s miljøansvarsdirektiv fra 2004, der har til formål at forebygge og afhjælpe miljøskader i medlemslandene ved blandt andet at sikre, at virksomheder, der forårsager ødelæggelser på natur og miljø, også betaler for oprydning og genopretningen. 

Men ifølge SF betyder den danske implementering af direktivet fra 2007, at ”forureneren kan reelt smutte fra regningen”.

Da Nordic Waste gik konkurs i januar gjorde selskabets hovedaktionær – milliardkoncernen USTC med Torben Østergaard-Nielsen i spidsen – det klart, at man ikke ville dække oprydningen. 

Med beslutningsforslaget vil SF konkret pålægge regeringen inden udgangen af 2024 at fremsætte et lovforslag ”til en bedre gennemførelse af miljøansvarsdirektivet”, som der står i forslagsteksten.

Det indbefatter, at virksomheder, hvis drift indbefatter ”en særlig risiko for større miljøskader”, pålægges at stille økonomisk i sikkerhed for forebyggelse, oprydning og genopretning af miljøet efter eventuel konkurs. 

Samtidig skal selskabets ”bestyrelse, direktion og hovedaktionær” kunne stilles til ansvar, ”hvis sikkerhed mangler eller er utilstrækkelig,” står der i forslaget.

Marianne Bigum, hvilke virksomheder forestiller I jer konkret skal være omfattet af de regler?

”Vi siger helt grundlæggende, at det skal være alle virksomheder, hvor der er en risiko for, at miljøskadeloven træder i kraft,” siger SF’eren, der er overbevist om, at der findes opbakning til beslutningsforslaget blandt Folketingets partiet.

”Jeg synes ikke, jeg har hørt nogen partier snakke om andet, end at foreneren skal betale. Regeringen har selv sagt, at de vil kigge i lovgivningen efter i sømmene, og vi har partier på ræd og række, der mener, at det er for dårligt af en virksomhed kan overlade regningen til fællesskabet, som det er sket her (med Nordic Waste, red.),” siger Marianne Bigum.

”Det beslutningsforslag, vi stiller, handler jo egentlig bare om at regeringen rent faktisk også gør det, den har været ude og sige, den vil gøre,” tilføjer hun.

ARI: Potentiel dyr løsning

Hos Affalds- og Ressourceindustrien (ARI), der repræsenterer en række private genvindingsvirksomheder under Dansk Industri, herunder jordbehandlingsvirksomederne RGS Nordic og Reconor, stiller man sig skeptisk over for SF’s forslag.

”Beslutningsforslaget om forsikring (B 121) stiller vi os meget tvivlende overfor, fordi det potentielt kan blive rigtigt dyrt uden grund. I dag har langt de fleste virksomheder – hvis ikke alle – med en miljøgodkendelse også en forsikring. Det vil investorer, bestyrelser o.lign. stille krav om,” skriver ARI i et skriftligt til CleantechWatch. 

Organisationen medgiver på linje med Dansk Industri at sagen om Nordic Waste ”giver anledning til at se på, om der er huller i lovgivningen – både miljøgodkendelser, tilsyn og miljøskadeloven, som vi bør genbesøges”. 

ARI skriver dog, at der skal samles mere viden, inden man lovgiver på området.

”Det er vigtigt at huske, at Nordic Waste sagen er unik, og vi mangler fortsat overblik over, hvordan det kunne gå så galt. Der er igangsat analyser mm. af både virksomhedens og kommunens ageren. Og vi opfordrer til, at man forholder sig til dem, så vi ikke risikerer at basere nye løsninger på gisninger.”

Marianne Bigum ser omvendt ingen grund til at vente med at lovgive på området. 

”Vi har en EU-lovgivning, som vi burde have implementere korrekt, men ikke har gjort. Forureneren betaler-princippet gælder alle. Og jeg tænker også, at det er i erhvervslivets interesse, at en virksomhed, der er skyld i en miljøskade, også er den, der betaler,” siger hun.