Miljøstyrelsens påbud til Nordic Waste, der skal tvinge den konkursramte virksomhed til at tage ansvar for det omsiggribende jordskred tæt på Randers, har intet andet formål end at vise en handlekraftig miljøminister i Magnus Heunicke (S).

Sådan lyder vurderingen fra Peter Pagh, professor i miljøret ved Københavns Universitet. Han har gennemgået udkastet til påbuddene, som CleantechWatch har fået aktindsigt i. Miljøstyrelsen udsendte søndag aften de endelige påbud, efter at udkastene har været i høringsperiode frem til torsdag eftermiddag.

”Jeg synes, at det er fuldstændigt grotesk, at Miljøstyrelsen kommer med de her påbud,” siger han og fortsætter:

”Det her virker i udpræget grad som en pressemeddelelse og ikke som et forsøg på at håndtere forpligtelsen. Virksomhedens (Nordic Wastes, red.) forpligtelse følger direkte af loven. Det behøver du ikke at sende et brev om,” siger Peter Pagh og henviser til miljøskadeloven og miljøbeskyttelseslovens regler om driftsherrens – i dette tilfælde Nordic Wastes – umiddelbare pligter. 

Lovene viser ifølge Peter Pagh, at Nordic Waste er forpligtet til at håndtere det igangværende jordskred ved virksomhedens matrikel, der risikerer at udvikle sig til en miljøkatastrofe. Også selvom virksomheden 19. december opgav afværge- og oprydningsarbejdet, som Randers Kommune siden har håndteret og betalt for. 

En regning, der ifølge kommunen allerede er løbet op på 83 mio. kr. eks. moms, og som Nordic Waste har nægtet at forholde sig til – indtil virksomheden fredag morgen meddelte, at den har indgivet en konkursbegæring. Her fralagde den og ejerkoncernen USTC sig al økonomisk ansvar i forbindelse med jordskreddet.

Brandforsikring efter ilden er opstået

Ifølge miljøministeren vil regeringen fortsat forfølge alle muligheder for, at en ”så stor del af regningen” som muligt bliver placeret hos Nordic Waste og dennes ejere, olie- og shippingkoncernen USCT, proklamerede han på et pressemøde fredag. 

Af den grund er myndighederne kommet med de ventede påbud, selvom virksomheden søndag havde meldt, at den ville erklære sig konkurs, lød det fra ministeren i en pressemeddelelse.

Med påbuddene stillede styrelsen konkret krav om, at Nordic Waste skal lave foranstaltninger til at sikre miljøet omkring jordskreddet.

Det andet af de to påbud omhandler en økonomisk sikkerhedsstillelse, som virksomheden senest mandag kl. 16 skal fremlægge dokumentation for. 

Peter Pagh føler sig dog ikke overbevist om, at påbuddene vil føre ret meget med sig.

”Det ser jo voldsomt ud, men det betyder ikke, at der kommer så utrolig mange penge ud af det,” udtaler Peter Pagh og tilføjer:

”Man markerer, at man ikke har tænkt sig at acceptere det, og at Miljøstyrelsen vil forsøge at drive beløbet ind. Men mere er der ikke i det, som jeg læser det.”

Selvom styrelsen ved lov er forpligtet til at stille kravet om økonomisk garanti, udstiller Nordic Waste-sagen, hvor absurd miljøskadeloven er, lyder det fra Peter Pagh. Han har efter eget udsagn i årevis forsøgt at råbe politikerne i Folketinget op. 

Ifølge professoren svarer påbuddet til til, at Miljøstyrelsen vil tegne en brandforsikring, efter at der allerede er gået ild i huset.

”Jeg tror de fleste er klar over, at man kun kan tegne brandforsikring, inden branden er startet. Du får svært ved at få nogen til at forsikre dig, når branden er begyndt. Det forekommer mildest talt tåbeligt,” siger han. 

Med den logik skal Miljøstyrelsen jo få samtlige virksomheder, der kan risikere at skade miljøet, til at stille med en økonomisk garanti. Er det overhovedet realistisk?

”Det ville man skulle gøre, hvis man vil det. Men det forklarer jo lidt absurditeten i at kræve sikkerhedsstillelse, når ulykken først er sket”.

Aben lander i Randers

Det er ikke det eneste, der er absurd ved lovgivningen, ifølge Peter Pagh. 

Overholder Nordic Waste ikke påbuddet om at fremskaffe økonomisk garanti inden mandag kl. 16 – hvilket selvsagt ikke vil ske efter konkursen – så træder miljøbeskyttelsesloven i kraft i stedet for miljøskadeloven, som er i brug i skrivende stund.

”Man kan sige, at miljøskadeloven er en sovende lov. Den træder først i kraft, når Miljøstyrelsen har nikket ja til, at der forelægger en miljøskade, og så overtager de kompetencen,” siger han og fortsætter:

”Så skal de som det første stille krav om økonomisk sikkerhed, det siger lovens regler. Kan den ikke stilles, så gælder loven ikke mere, og så går sagen tilbage – i det her tilfælde til Randers Kommune,” siger han med henvisning til paragraf 19 og 21 i miljøskadeloven.

Kan Miljøstyrelsen så ikke gøre mere?

”De er ikke længere den kompetente myndighed, så i udgangspunktet nej.”

Påbud er ”næppe gyldigt”

Professoren i miljøret ved Københavns Universitet er heller ikke imponeret over udformningen af påbuddet om, at Nordic Waste skal overtage afværgeforanstaltninger og sikre miljøet. Den er faktisk heller ikke synderlig klar, som miljøministeren ellers hævdede, hvis man spørger ham.

”Hvis der skal meddeles påbud, må det være, fordi myndigheden ønsker, at virksomheden skal gøre noget bestemt og ikke en ubestemt forpligtelse til at gøre det nødvendige,” siger han.

Randers Kommune har selv fremhævet, at situationen og de nødvendige afværgetiltag ændrer sig time for time. Hvordan skal Miljøstyrelsen kunne konkretisere håndteringen af et igangværende jordskred?

”Jeg er fuldstændig enig i, at det kan være svært. Derfor skulle man nok have ladet være med at sende et påbud afsted for at vise handlekraft,” siger Peter Pagh og tilføjer, at påbuddet om afværgeforanstaltninger ”næppe er gyldigt”. Det er det simpelthen for ukonkret til, siger han.

Miljøministeriet har ikke ønsket at kommentere på Peter Paghs kritik og henviser i stedet til Miljøstyrelsen, der ikke er vendt tilbage på redaktionens hendenvelse.