Beskyttelse af drikkevand mod pesticider og kemikalier er den vigtigste dagsorden for grønne vælgere.

Det viser en måling blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning over 18 år, som Epinion har foretaget på vegne af Danmarks Naturfredningsforening. Analysevirksomheden har blandt andet bedt de 1001 respondenter at angive de tre vigtigste grønne opgaver, som politikerne bør tage sig af.

Her indtager rent drikkevand, hvor særligt forurening af de skadelige og miljøfremmede PFAS-stoffer de senere år har fyldt i spalterne hos CleantechWatch samt i de bredere danske medier, altså en første plads med 59,1 pct. af stemmerne. Så sent som i sidste uge blev regeringen og Folketinget enige om at afsætte 45 mio. kr. i 2024 til at etablere et PFAS-center, der skal hjælpe med alt fra håndtering og oprensning af forurenet grundvand til regulering af PFAS.

Anden pladsen går derimod til en sag, der først for alvor fik medvind i slutningen af september. Her påviste en ny rapport fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, det værste iltsvind i de danske farvande i 20 år. 

Således peger 39,3 pct. af respondenterne på en indsats mod iltsvind for at være blandt de vigtigste grønne opgaver, der dermed lige akkurat slår en gammel kending: udbygning af solcelleanlæg og vindmølleparker.

Spildevand er årsag til iltsvind

Mere end en fjerde peger ifølge Epinion-målingen på, at kvælstof fra spildevand, renseanlæg og overløb er den primære årsag til landets dårlige vandmiljø – også selvom eksperter ifølge Danmark Naturfredningsforening har udpeget en anden synder.

”Det til trods for, at samtlige eksperter – herunder det internationale panel i den såkaldte ’second opinion’ – slår fast, at hovedårsagen til iltsvind i det dårlige vandmiljø er udledning af kvælstof fra dansk landbrug,” skriver Danmarks Naturfredningsforening i en pressemeddelelse.

Der er dog fortsat flere danskere, der er enig i den betragtning. 45 pct. svarer således, at landbrugets kvælstof er skyld i det massive iltsvind, mens hver anden mener, at landbruget skal fylde mindre for at løse problemet, selvom det kan koste på beskæftigelsen, viser målingen. 

En landbrugsaftale fra 2021 foreskriver da også et mål om at udtage 100.000 hektar lavbundjorde ud af produktionen og blandt andet omlægge dem til vådområder inden 2030. Ordningen er dog frivillig, hvilket ikke huer partierne Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet. Der skal mere fart på, lød meldingen fra partierne, der også peger på landbruget – og ikke udledning af spildevand – som den afgørende årsag bag problemet.

Adspurgt om hvorvidt frivillige aftaler eller regulering med afgifter og kvoter er den rigtige løsningen, er danskerne splittede.

”Hos regeringspartierne er de socialdemokratiske vælgere klart tilhængere af, at landbruget skal betale for sin forurening gennem afgifter (62 pct.), mens både Venstre og Moderaterne er mere splittet mellem frivillighed og klassisk miljøregulering,” skriver Danmarks Naturfredningsforening i sin pressemeddelelse. 

Miljøminister Magnus Heunicke (S) har selv lanceret en såkaldt akutplan, der skal sætte skred i frivillige aftaler med lodsejere om boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Lykkedes det ikke vil sprøjtemidler ved områderne forbydes fra midten af 2024, lyder det blandt andet i planen.