Kommunernes Landsforening (KL) har tirsdag offentliggjort sit første klimabarometer med håb om, at det kan give genlyd på Christiansborg og føre til en fælles, national klimatilpasningsplan i 2022.

Undersøgelsen, der er baseret på en rundspørge, som 80 af landets 98 kommuner har besvaret, viser, at 79 af kommunerne enten har eller er i gang med at udarbejde en klimastrategi.

I kommunernes strategier prioriteres i høj grad omstilling til vedvarende energi, energieffektivisering af bygninger samt klimatilpasning mod blandt andet storm og oversvømmelse fra vandoverløb, lyder det.

Foruden nedfældede strategier svarer 48 pct. af kommunerne, at de har indgået et eller flere partnerskaber på klimaområder, mens yderligere 39 pct. er i gang med at afsøge mulighederne for partnerskaber.

Og det er godt nyt for dansk erhvervsliv – 82 pct. af kommunerne har nemlig indgået partnerskaber med virksomheder. Derudover har 74 pct. indgået partnerskaber med andre kommuner, mens 55 pct. samarbejder med uddannelsesinstitutioner.

Heriblandt er Vejle Kommune, der har indgået et partnerskab med en gruppe virksomheder for at "identificere rentable individuelle og kollektive forsyningsløsninger, der systematisk reducerer virksomhedernes klimaaftryk inden for rammerne af deres forretningsstrategier og planer".

Det skriver KL's nyhedsmagasin Momentum.

Ifølge Lisbet Wolters, stadsarkitet og chef for By, Land & Klima i Vejle Kommune, er det ikke nok, at kommunen erstatter bilflåden med elbiler og arbejder med deres indkøbspolitik – også virksomheder skal være med til at reducere kommunens klimaaftryk.

"Det hele handler om CO2-reduktion, men når vi gør det i et partnerskab, så er det også fordi, at vi gerne vil understøtte virksomhedernes vækst og udvikling. Det handler om at gøre det på en måde, hvor det bliver en gevinst både for klimaet og for virksomhederne," siger Lisbet Wolters til Momentum.

Som CleantechWatch tidligere har berettet, er 94 kommuner en del af det såkaldte projekt DK2020, der skal hjælpe kommunerne med at udarbejde klimaplaner for at leve op til Parisaftalen.

Det viser ifølge Birgit S. Hansen, formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg, at kommunerne tager den den grønne omstilling seriøst. Af den grund er det også oplagt, at kommunerne blandt andet tager virksomheder med ind i "maskinrummet", så de bedste løsninger kan findes, siger hun til KL's nyhedsmagasin.

10 eller 100 års-hændelser?

Klimabarometeret viser ligeledes, at kommunerne arbejder med forskellige tidsperspektiver i deres klimaplaner. De fleste målretter klimatilpasning efter 30-100 års-hændelser, mens en fjerdedel planlægger efter 10-30 års-hændelser.

Sara Røpke, kontorchef hos KL, peger på, at denne tendens viser, at politikerne er for kortsigtede i arbejdet med klimaet.

"Jeg hæfter mig ved, at der er relativt mange kommuner, som allerede har et meget langt tidsperspektiv. Politikere bliver tit skudt i skoene, at de kun opererer inden for deres egen valgcyklus, men det viser dette, at det ikke er tilfældet," siger hun til Klimamonitor.

Af hindringer mod, at klimaplanerne kommer i mål, vurderer 68 kommunerne særligt, at nuværende lovgivning kan stå i vejen for succes.

Dette på trods af, at 95 pct. af kommunerne vurderer, at det politiske fokus er større eller langt større i dag sammenlignet med for tre år siden.

Derudover peger henholdsvis 46 og 44 kommuner på, at de mangler de nødvendige tekniske løsninger og data til at kunne komme i mål, viser KL's klimabarometer.

Kommuner beder om national grænse for PFOS i spildevand 

Multinational tech-gigant danner klimapartnerskab med dansk kommune  

Kommunerne er nødvendige for regeringens klimamål