Skal man tage det positive først, har regeringen netop landet en bred aftale om et bindende reduktionsmål for de danske landmænd. Ambitionen er også til at tage og føle på: 55-65 pct. i reduktion frem mod 2030.

Men her begynder spørgsmålene også at melde sig, hvis man spørger den grønne tænketank Concito.

"For hvad sker der, hvis vi når 2030, og landbruget ikke har leveret på målsætningen?" spørger programchef hos Concito, Michael Minter, i et interview med AgriWatch mandag aften.

"Betyder det, at der ligger en hammer, hvis landbruget ikke når i mål?"

Meldingen kommer få timer efter lanceringen af en ny klimaaftale med opbakning fra et bredt flertal på tværs af Folketinget er faldet på plads. Reduktionsmålet på 55-65 pct. svarer til en reduktion på 6,1-8 mio. ton CO2 frem mod 2030. Samtidig skal udledningen af kvælstof reduceres med 10.800 ton.

Hos Concito glæder Michael Minter sig over, at landbrugssektoren kommer til at have den største del af et årti til at omstille sig. Ikke fordi målet er videre ambitiøst i forhold til tænketankens egne estimater, forklarer han.

"Men det er godt og positivt, at der er nogle stabile rammer for landbrugets udvikling og investering – men så er spørgsmålet, om de er grønne nok," siger Concito-chefen.

"Katastrofen er afværget", "Ønsketænkning" og "En helt ny standard": Branchen tager vidt forskelligt imod ny landbrugsaftale 

To år og manglende ambitioner

Når Michael Minter gennemgår klimaaftalen, hæfter han sig særligt ved forventningerne til implementeringen af de såkaldte "kendte virkemidler" til at nedbringe udledningerne gennem kendte teknologier. Her har regeringen selv sat en ambition om at reducere udledningen med 1,9 mio. ton CO2.

"Det er lidt skuffende, da det var det, regeringen selv pegede på i sin tid," konstaterer Michael Minter og tilføjer, at man i Concitos egne beregninger vurderede, at landbruget kunne reducere med op mod 4 mio. ton drivhusgas gennem kendte teknologier.

Michael Minter, Programchef hos Concito

Concito-chefen ser dog en mulighed i en planlagt gennemgang af klimaplanen. Efter planen står regeringens aftale til at skulle genbesøges i 2023 – altså efter næste folketingsvalg, forklarer han.

"Derfor kan vi sige, at selvom det er skuffende, at man ikke skruer mere op for ambitionerne nu, giver det god mening at genbesøge den – og forhåbentligt vil det betyde, at der bliver gjort mere," siger Minter.

Er aftalen værre eller bedre, end du havde forventet?

"Lad os sige det sådan: Der er mange gode elementer i implementeringssporet. Der er bare for lidt af dem," siger han.

"De 1,9 mio. ton er rimelig lagt fast, men der mener vi, at man kan komme længere."

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie AgriWatch)

Bredt flertal indgår landbrugsaftale med klimamål 

Støttepartier kræver klimaløfter i statsministers åbningstale

Landbrugsforhandlinger flytter over til regeringens kassemester

Miljøvismand: Klimakrav til landbruget vil ikke blot flytte udledningen til udlandet