Skal man tage det positive først, har regeringen netop landet en bred aftale om et bindende reduktionsmål for de danske landmænd. Ambitionen er også til at tage og føle på: 55-65 pct. i reduktion frem mod 2030.
Men her begynder spørgsmålene også at melde sig, hvis man spørger den grønne tænketank Concito.
"For hvad sker der, hvis vi når 2030, og landbruget ikke har leveret på målsætningen?" spørger programchef hos Concito, Michael Minter, i et interview med AgriWatch mandag aften.
"Betyder det, at der ligger en hammer, hvis landbruget ikke når i mål?"
Meldingen kommer få timer efter lanceringen af en ny klimaaftale med opbakning fra et bredt flertal på tværs af Folketinget er faldet på plads. Reduktionsmålet på 55-65 pct. svarer til en reduktion på 6,1-8 mio. ton CO2 frem mod 2030. Samtidig skal udledningen af kvælstof reduceres med 10.800 ton.
Hos Concito glæder Michael Minter sig over, at landbrugssektoren kommer til at have den største del af et årti til at omstille sig. Ikke fordi målet er videre ambitiøst i forhold til tænketankens egne estimater, forklarer han.
"Men det er godt og positivt, at der er nogle stabile rammer for landbrugets udvikling og investering – men så er spørgsmålet, om de er grønne nok," siger Concito-chefen.
To år og manglende ambitioner
Når Michael Minter gennemgår klimaaftalen, hæfter han sig særligt ved forventningerne til implementeringen af de såkaldte "kendte virkemidler" til at nedbringe udledningerne gennem kendte teknologier. Her har regeringen selv sat en ambition om at reducere udledningen med 1,9 mio. ton CO2.
"Det er lidt skuffende, da det var det, regeringen selv pegede på i sin tid," konstaterer Michael Minter og tilføjer, at man i Concitos egne beregninger vurderede, at landbruget kunne reducere med op mod 4 mio. ton drivhusgas gennem kendte teknologier.
Michael Minter, Programchef hos Concito
Concito-chefen ser dog en mulighed i en planlagt gennemgang af klimaplanen. Efter planen står regeringens aftale til at skulle genbesøges i 2023 – altså efter næste folketingsvalg, forklarer han.
"Derfor kan vi sige, at selvom det er skuffende, at man ikke skruer mere op for ambitionerne nu, giver det god mening at genbesøge den – og forhåbentligt vil det betyde, at der bliver gjort mere," siger Minter.
Er aftalen værre eller bedre, end du havde forventet?
"Lad os sige det sådan: Der er mange gode elementer i implementeringssporet. Der er bare for lidt af dem," siger han.
"De 1,9 mio. ton er rimelig lagt fast, men der mener vi, at man kan komme længere."
(Denne artikel er leveret af vores søstermedie AgriWatch)
Bredt flertal indgår landbrugsaftale med klimamål
Støttepartier kræver klimaløfter i statsministers åbningstale
Landbrugsforhandlinger flytter over til regeringens kassemester
Miljøvismand: Klimakrav til landbruget vil ikke blot flytte udledningen til udlandet
Mere fra CleantechWatch
Hvad sker der med det radioaktive affald i Danmark?
Hos Dansk Dekommissionering har man ansvaret for at håndtere radioaktivt affald i Danmark, hvor alt lige fra klude til reaktormateriale bliver opbevaret, indtil det skal sendes til deponi.
Danva udbygger krav til forbud mod PFAS-stoffer
Der er grund til bekymring for dansk miljø og vandkrebsløb som følge af ny opgørelse over PFOS-forurening i Danmark, ifølge Danva-direktør Carl-Emil Larsen, som nu foreslår flere tiltag.
Forsker og miljøorganisation: Lækager kan undergrave den grønne brints klimaeffekter
Uden krav til at undgå lækage udgør brint både en risiko for global opvarmning i sig selv og kan forlænge levetiden for metan, advarer både miljøorganisation og forsker, der hverken oplever Danmark eller andre lande interessere sig for risikoen.
Landbrugsorganisation afviser selvstændig sektor for klima: "Men vi står ikke stille"
Der arbejdes fokuseret på klima hver eneste dag, derfor er der ingen selvstændig klimasektor på trapperne, siger viceformand. Han erkender, at organisationen har en stor kommunikationsopgave om klimainitiativer foran sig de næste mange år.
Vanddirektør maner miljøfrygt til jorden: Kun gode intentioner bag milliardanlæg
Aarhus Vands adm. direktør, Lars Schrøder, forstår lokale bekymringer om at flytte havbundsslam fra Aarhus Bugt til Hjelm Dyb ved Djursland, der skal gøre plads til et milliardanlæg. Området er dog nøje udvalgt for at gøre mindst skade, påpeger han.
