CleantechWatch

Debat: Data er råstoffet i den grønne omstillings næste etape

Hvis data skal integreres i nye løsninger og understøtte arbejde med energieffektivisering, er det væsentligt, at adgangen til data er let og standardiseret, skriver Aarhus Kommune, Energistyrelsen og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

Testfasciliteten for en Bygningshub, en datadelingsplatform for energi- og bygningsdata til at understøtte energieffektivisering, rulles nu ud i Aarhus. | Foto: Ernst van Norde

Danmark er noget nær verdensmester i grøn omstilling i energisektoren. Samtidig er Danmark også et af verdens mest digitaliserede lande og nykåret europamester i åbne offentlige data. Fremover får vi brug for at tænke de to styrkepositioner mere sammen.

I takt med at vi realiserer drivhusgasreduktioner med kendte virkemidler som afgifter, tilskud og regulering, er der samtidig behov for at lægge trædestenene til den næste fase i den grønne omstilling frem mod 70 pct. målsætningen. Det handler om forskning og udvikling af nye teknologier, men det handler også om data og digitalisering.

At data og digitalisering er ved at flytte ind i klima- og energipolitikken kan bl.a. ses i den brede politiske klimaaftale for energi og industri fra 22. juni 2020 og i ønskerne fra Regeringens Klimapartnerskaber.

Data kan ses som et råstof i en smart og ambitiøs klimaindsats. Data er bl.a. input til bedre beslutninger, hvad enten vi taler kommunal planlægning eller privat investering. Data kan også være input til monitorering af udvikling, så man løbende kan sikre man er på rette vej i sin klimapolitik.

Nye muligheder

Data kan også danne grundlag for nye forretnings- og markedsmodeller, hvor man sørger for at matche energiforbrug, -produktion og -distribution, så mere el fra sol og vind kan indpasses i energisystemet. Samtidig udmærker data sig ved at kunne binde sektorer tættere sammen, hvilket er særligt vigtigt for en effektiv klimaindsats, hvor man skal handle på tværgående reduktionspotentialer og øge sektorkoblingen.

Et af de steder, hvor vi er begyndt at tage hul på udviklingen af nye datadrevne redskaber, er på energieffektiviseringsområdet. Her udgør bygningsmassen en særlig stor del af det danske energiforbrug (40%) og der er et stort potentiale for at energirenovere, og for mere fleksibel styring af bygningers forbrug, fx så man i højere grad kan udnytte VE-strøm når den er rigelig og billig.

På den baggrund blev det af forligskredsen om Klimaaftalen for energi og industri besluttet at igangsætte udviklingen af en testfacilitet for en Bygningshub – en datadelingsplatform for energi- og bygningsdata til at understøtte energieffektivisering og bygningers fleksible energiforbrug. Testfaciliteten udrulles i Aarhus i et samarbejde mellem Aarhus Kommune, AffaldVarmeAarhus, Energinet, Energistyrelsen og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

Kræver standardiseret data

Bygningshubben kan understøtte virksomheder og kommuners brug af energi- bygnings- og vejrdata samt give bygningsejere lettere adgang og overblik over egne data. Samtidig kan datagrundlaget mere konkret bruges til en række datadrevne løsninger inden for bygningsscreening, optimering af drift, databaseret energiledelse, benchmarking af bygning, udvikling af nye innovative løsninger, og en styrkelse af analysegrundlaget på energiområdet mv.

Hvis data skal integreres i nye løsninger og understøtte eksempelvis kommuners arbejde med energieffektivisering, er det væsentligt, at adgangen til data er let og standardiseret. Det er et af formålene med testfaciliteten, der skal give anvendere samlet adgang til BBR-data, energimærkningsdata, lokale vejrdata samt ikke mindst el- og varmeforbrugsdata for aarhusianske bygninger. Det vil mindske adgangsbarrieren for myndigheder, energikonsulenter, borgere og IT-udviklere med gode ideer til at bringe data i spil for yderligere energieffektivitet i bygningsmassen.

Projektets muligheder skal i første omgang testes med data fra 62.000 kunder hos AffaldVarme Aarhus og understøtter Aarhus Kommunes mål om CO2-neutralitet i 2030. Da kommunen selv er en stor bygningsejer, bliver det altså muligt at målrette og effektivisere energirenoveringen for en større del af Aarhus.

Vigtig læring til andre projekter

Der er generelt stor efterspørgsel på at frisætte og lette adgang til data på tværs af sektorer.

Her er testfaciliteten også et læringsprojekt, der ikke kun gør os klogere på dataunderstøttelse af energieffektivisering af bygninger, men også tager hul på de bredere spørgsmål om, hvordan vi generelt kan give bedre adgang og få aktiveret data til at opnå klimareduktioner:

Hvilke muligheder er der ift. databeskyttelsesreglerne? Hvordan kan der laves gode og smidige samtykkeløsninger? Kan vi frisætte gode anonymiserede data? Med testfaciliteten får vi mulighed for i praksis at teste svar på flere af disse udfordringer, og lige så vigtigt – få feedback fra anvendere på, hvordan løsninger fungerer i praksis.

Testfaciliteten er dermed et første skridt mod at aktivere og videreudvikle datagrundlaget til en sammenhængende og digital klimaindsats. Målet er, at den grønne omstilling er omkostningseffektiv og nyskabende, både nu og på den lange bane.

Når det gælder forsyningsdata er Danmark nærmest et u-land

24 virksomheder kalder på hjælp forud for klimakampens anden halvleg

Danskerne tvivler på regeringens energispareindsats

Uklart hvad halv milliard i ny, grøn digitaliseringsfond præcist skal bruges til 

Mere fra CleantechWatch

Nej fra EU til at gribe ind over for stigende CO2-priser

Prisen på CO2 stiger markant, men EU-Kommissionen afviser at gribe ind i det system, der endelig lader til at begynde at virke efter hensigten og drive den grønne omstilling fremad. Det er dog ikke nødvendigvis givet, at prisen fortsætter sin himmelflugt.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs