Med offentlige indkøb for 380 mia. kr. om året har staten, regioner og kommuner en enestående mulighed for at påvirke danske virksomheder til at finde på nye innovative og grønne løsninger, der kan hjælpe Danmark i mål med 70-procentsmålsætningen i 2030.

Desværre bliver potentialet langt fra indfriet, mener adm. direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, efter at Dansk Erhverv har nærstuderet 62 nye udbudssager for at undersøge, hvilke grønne krav det offentlige stiller til leverandørerne.

Undersøgelsen viser nemlig, at udbuddene ofte indeholder grønne mindstekrav, men at grønne hensyn sjældent bruges som decideret konkurrenceparameter, når opgaver tildeles.

"Udbuddene indeholder mange gange nogle grønne mindstekrav af synsmæssige årsager, men de grønne hensyn bruges sjældent som konkurrenceparameter, når opgaver tildeles. Det viser, at der er et stort uudnyttet potentiale for grøn innovation, når vi nu har den store muskel, der hedder grønne indkøb," siger Brian Mikkelsen.

Når Brian Mikkelsen taler om offentlige indkøb som en "muskel" i den grønne omstilling, sigter han til, at staten, kommuner og regioner årligt køber ind for 380 mia. kr., og at disse indkøb ifølge DE-topchefen i langt højere grad kunne stille grønne krav til leverandørerne i udbudsmaterialet.  

I oktober blev der for første gang sat tal på klimabelastningen ved de offentlige indkøb, og beregningerne viser, at de offentlige indkøb belaster klimaet med 12 mio. tons CO2 om året på globalt plan. Heraf bliver ca. 4 mio. tons udledt i Danmark.

"Derfor har vi som forslag, at grønne krav skal indgå som konkurrenceparameter i alle offentlige udbud. Hvis man ikke bruger det, skal der altså være en forklaring," siger Brian Mikkelsen og fortsætter:  

"På den måde får man tvunget indkøberne til at tage aktivt stilling til, om det konkrete udbud har et grønt innovationspotentiale, og det kan man afdække, når man løbende har en dialog med markedet omkring de her ting," siger Brian Mikkelsen. 

Offentlige udbud kan drive innovation

Når offentlige aktører, som staten, regioner eller kommuner, laver udbudsmateriale, kan grønne hensyn enten angives som mindstekrav eller som konkurrenceparameter. Mindstekrav er obligatoriske krav, som leverandører skal overholde, hvis de vil deltage i udbuddet, eksempelvis krav om miljømærker.

Hvis det grønne hensyn i udbuddet til gengæld står som et konkurrenceparameter, bliver det grønne hensyn et tildelingskriterie på lige fod med eksempelvis pris og kvalitet, som virksomheder kan differentiere sig på.

"Derfor skal det være et egentligt konkurrenceparameter og ikke bare et krav for at komme ind. Hvis man gør det til et parameter, vil man få mere offentlig innovation end ved mindstekrav i offentlige udbud, fordi virksomhederne vil gøre sig umage for at skabe nye ting," siger Brian Mikkelsen.

Han henviser blandt andet til forskning fra Center for European Economic Research, der viser at det offentlige indkøb er det stærkeste værktøj til at fremme det offentlig innovation i tysk erhvervsliv. Det samme gør sig gældende i Danmark, siger Brian Mikkelsen:

"Der er et kæmpe innovationspotentiale, hvis det kommer til at optræde oftere."

Noget af det, som SMV’erne har advaret om, er at det blive nogle mere tunge opgaver at løse også for mindre virksomheder. Har du indtryk af, at man ude i erhvervslivet et klar til at påtage sig strengere krav?

"Det er interessante er, at vi har spurgt vores medlemmer, som jo er meget repræsentative, og her svarer 75 pct., at klima og miljø bør spille en væsentligere rolle, når det offentlige sender opgaver i udbud," siger Brian Mikkelsen og tilføjer:

"Det synes jeg selv var meget overraskende, da jeg så det tal, fordi normalt vil danske virksomheder jo ikke have flere krav. Men her kan de godt se sig selv se udviklingspotentialet og det perspektiv, der ligger i at få mulighed for at skabe innovation inden for offentlige indkøb."

Finansminister sigter mod aftale i 2021

I slutningen af oktober fremlagde regeringen strategien Grønne indkøb for en grøn fremtid, der overordnet handler om, at offentlige indkøb i højere grad skal rettes mod grønne produkter for at understøtte målet om, at Danmarks CO2-udledning skal reduceres med 70 pct. i 2030.

Hvor meget CO2-belastningen fra offentlige indkøb konkret skal reduceres med, vil finansminister Nicolai Wammen (S) endnu ikke sætte tal på. Det mål forventer regeringen, at Folketingets partier kan fastsætte i en aftale i løbet af 2021, men først skal der lavet et analysearbejde med eksterne eksperter, der skal fremskrive udviklingen og give detaljeret indsigt i, hvordan de enkelte indkøbsområder påvirker klima og miljø.

I løbet af det forgangne år har også flere af regeringens klimapartnerskaber og vækstteams peget på offentlige indkøb som en afgørende motor for den grønne omstilling. Brian Mikkelsen selv rejste allerede spørgsmålet i et interview med Berlingske i januar i år, hvor han opfordrede regeringen til at få det offentlige ind i klimakampen.

"Jeg synes, at det positive er, at alle faktisk er enige om, at det er en god ide. Det er svært at finde nogen, der er imod. Men min bekymring er, at der bliver talt meget positivt om det, men ingen gør nogen konkret."

"Så den sten, som jeg taler om, der skal ryddes af vejen her, er, at man skal sørge for, at de grønne hensyn ikke bare optræder som mindstekrav, fordi det er pyntegrønt, det er flot staffage, og alle taler om det, men hvis det virkelig skal batte, så skal det også optræde som et konkurrenceparameter," siger Brian Mikkelsen.

Jeres analyse viser, at der er relativt store forskelle på tværs af brancher, når det offentlige stiller grønne mindstekrav og grønne konkurrenceparametre op. Hvad skal man have løst her?

"Det er et mindset. Tag medico i forhold til affaldstunge tjenester for eksempel; Jeg tror, at alle har tænkt, at der må være noget at hente på de affaldstunge tjenester, men det er der jo også på alle de andre områder – det viser vores genstartsteams jo, som vi jo selv sad med i (I Dansk Erhverv red.)."

"Inden for life science er der kæmpe meget at hente, hvis vi får sat lidt mere skub på - også med de tal, som vi offentliggør nu her – så tror jeg også, at de indkøbere, der laver de her krav, vil kunne se, at der er noget at hente," siger Brian Mikkelsen.

Radikale: Det handler også om kultur

Hos De Radikale Venstre glæder kommunalordfører Kathrine Olldag sig over analysen fra Dansk Erhverv, som hun mener ”spot on”, og hun peger på, at der i dele af de offentlige udbud kan være et for ensporet fokus på pris. Derfor er hun også glad for, at regeringen i oktober lagde op til, at offentlige udbud skal have et mere klart grønt fokus.

"Vi synes faktisk, at udspillet var overraskende grundigt og meget positivt. Der var mange af de elementer med, som Dansk Erhverv også taler om. For eksempel at man vil medregne varernes samlede levetidsomkostninger som et parameter i udbud," siger Kathrine Olldag.

Hun peger dog på, at mange udbud allerede i dag kunne have grønne konkurrenceparametre.

"Udbudsloven giver faktisk allerede mulighed for at gøre det, så der er også rigtigt meget kultur i det her, der på en eller anden måde står i vejen for, at kommunerne opererer med de her parametre. De kan jo faktisk også sætte CO2-udslip eller grønne mærkninger som en del af deres udbudspolitik – det behøver ikke at være mindsteprisen udelukkende," siger Katrine Olldag.  

Når analysearbejdet, som blandt andet skal give detaljeret indsigt i, hvordan de enkelte offentlige indkøbsområder påvirker klima og miljø, er færdigt, forventer regeringen i 2021 at kunne lave en aftale med Folketingets partier om et konkret CO2-reduktionsmål for offentlige indkøb i 2030.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie PolicyWatch)

Wammen vil snart gøre statens milliardindkøb grønne

Rambøll-chef om klimaplan for hospitaler: "Et rigtig stort skridt"

Fem indsatsområder skal styrke grøn omstilling i byggeriet i nyt udspil 

Arwos spår større regning og betydelige investeringer med ny affaldsaftale