Modstandere af fjernvarmesalg forlod forhandlinger – flertal for salg

Ifølge de politiske modstandere i Odense Byråd er et salg nu en del af en samlet plan, som et flertal bestående af Radikale, SF og Socialdemokratiet er enige om.
Foto: Philip Davali//
Foto: Philip Davali//

De politiske modstandere i Odense Byråd af et salg af Fjernvarme Fyn til Energi Fyn for 900 mio. kr. forlod tidligere tirsdag forhandlingerne, der anføres af den socialdemokratiske borgmester Peter Rahbæk Juhl.

"Det var skinforhandlinger. Borgmesteren havde på forhånd bestemt sig for at sælge Fjernvarme Fyn, og det stod mejslet i granit. Han ville ikke lytte til vores forslag, og der var ingen flig af åbning," lød det fra både EL, K og V," skriver Fyens.dk.

Ifølge de tre partier er et salg nu en del af den budgetplan, som Radikale, SF og Socialdemokratiet forhandler videre om. Og ifølge Fyens.dk er der nu et snævert politisk flertal i Odense Byråd for et salg af fjernvarmeselskabet, der netto og efter afgift til staten kan indbringe 524 mio. kr.

I Odense Byråd er der enighed om, at der skal bruges 1,8 mia. kr. på velfærdsforbedringer frem til 2030.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie EnergiWatch)

Forhandlinger om Fjernvarme Fyn-salg er åbnet igen  

Energi Fyn-formand: Vi kan tjene på milliardinvestering 

Borgerafstemning om salg af Fjernvarme Fyn skudt ned

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også