Nu skydes kampen om EU's 2030-mål for alvor i gang
BRUXELLES
Positionerne er trukket op, nu venter armlægningen og den endelige kamp.
Det handler om klimamålet for 2030.
Fra EU’s side er det officielle mål i dag, at medlemslandene samlet vil sænke udledningen af CO2 med 40 procent i 2030 i forhold til CO2-udledningen i 1990.
Det mål blev vedtaget i EU i oktober 2014, men siden er der sket tre afgørende ting.
For det første kom Paris-aftalen i december 2015, hvor 196 lande i FN-regi indgik en juridisk bindende aftale om at holde den globale temperaturstigning under 2 grader celcius i forhold til det førindustrielle niveau, og stræbe mod en temperaturstigning på kun 1,5 grad celcius.
For det andet er teknologien indenfor grøn energi, altså vind- og solenergi faldet meget hurtigere, end man havde forventet, så grøn energi er blevet langt billigere.
Og for det tredje har EU-landene besluttet at arbejde for et klimaneutralt Europa i 2050.
Alle konsekvensanalysers moder
Derfor vil Kommissionsformand Ursula von der Leyen onsdag, når hun holder sin store ”Unionens tilstand”-tale for EU-Parlamentet proklamere, at EU-Kommissionen vil foreslå, at EU nu sætter som mål, at udledningen af drivhusgasser skal reduceres med ”mindst 55 procent” i forhold til 1990.
Forslaget vil blive vedtaget af EU-Kommissionen på deres uegentlige møde allerede tirsdag som et ændringsforslag til den klimalov, som Kommissionen fremlagde i marts.
Klimaloven indebærer et bindende krav om klimaneutralitet i 2050 for hele EU.
Ændringsforslaget til 2030-målet, kommer på baggrund af en såkaldt assesment report – en konsekvensanalyse af, hvad det vil koste, og hvilke håndtag, der skal skrues på, hvis man vil reducere CO2-udledningen med henholdsvis 50 og 55 procent.
Konsekvensanalysen, som går under kælenavnet ”alle konsekvensanalysers moder”, har man set frem til i Bruxelles.
For rapporten vil pege på en masse ting.
For eksempel om de sektorer, der ikke ligger under ETS-systemet, altså affaldsforbrænding og håndtering af deponier og spildevand, shipping, anden transport, landbrug, og individuel bygningsopvarmning skal lægges ind under systemet.
I dag er det kun elselskaberne, fjernvarme, olie- og gasproduktion, store industrianlæg og flytrafikken, der er med i ETS- kvotehandelssystemet, som sætter et loft for, hvor meget CO2 der må udledes. Men som samtidig gør det muligt at handle med CO2-kvoter, hvis man ikke kan holde sig inden for loftet.
Uenige parlamentarikere
I EU-parlamentet har man godt vidst, at et nyt 2030 reduktions-mål var på vej fra Kommissionen. Derfor har arbejdet med at fastsætte Parlamentets mål allerede været i gang et stykke tid.
I sidste uge fandt der så flere afstemninger sted.
I mandags var det udvalget for industri, forskning og energi (ITRE), der stemte, og her vedtog man, at CO2-udledningen bør reduceres med 55 procent. Der var dog langt fra et enstemmigt udfald, for kun 37 var for, mens 36 var imod og fem undlod at stemme.
Parlamentsmedlemmer fra det centrum-højre politiske parti Det Europæiske Folkeparti (EPP) og Gruppen af Europæiske Konservative og Reformister (ECR), som er konservative og euroskeptiske talte for et reduktionsmål på 50 procent.
Også i landbrugsudvalget (AGRI) endte det mandag med et reduktionsmål på 55 procent.
I fredags var det så Udvalget for milj, folkesundhed og fødevaresikkerhed (ENVI), der skulle stemme.
ENVI-udvalgets stemmer er de meste afgørende, da det er det udvalg, der sidder med hovedansvaret for klimamålet, og det derfor er deres forslag, som hele EU-parlamentet slutteligt skal stemme om. De andre udvalgs afstemninger er kun vejledende.
I ENVI-udvalget er det den svenske socialdemokrat Jytte Guteland, der er ansvarlig for sagen, og hun havde advokeret for en reduktion på 65 procent. Det endte dog med, at udvalget stemte en 60 procents reduktion igennem med 46 stemmer for, 18 imod og 17 blanke.
Nu skal hele parlamentet så stemme om de 60 procents reduktion i oktober, men det er langt fra sikkert, at forslaget går igennem.
For selvom den politiske socialliberale gruppe Forny Europa (RE) stemte overvældende for forslaget i ENVI-komiteen, så er partiet splittet uden for udvalget, og da EPP og ECR også er imod, så kan de 60 procent sagtens komme til at vakle.
Individuelt eller kollektivt?
Én ting er parlamentarikerne dog enige om, og det er, at reduktionsmålene skal gælde for hvert enkelt medlemsland. Det skal ikke være et kollektivt mål, som EU-Kommissionen ellers lægger op.
Og her er Parlamentet så på kollissionskurs med i hvert fald nogle af medlemslandene.
Et land som Polen, der som det eneste land i december sidste år nægtede at skrive under på, at EU skal være klimaneutralt i 2050, mener, at reduktionsmålet skal være kollektivt.
I Danmark derimod mener vi, at alle lande skal opfylde målet, så nogle ikke kommer til at trække et større slæb end andre.
Danmark, Spanien, Portugal, Holland, Letland, Frankrig, Østrig, Sverige og Finland ser gerne ligesom Kommissionen, at man går efter et reduktionsmål på mindst 55 procent.
De fleste andre mener, at man bør ligge et sted mellem 50 og 55 procent, mens Ungarn, Tjekkiet og Polen ikke virker blege for at blokere forslaget, hvis ikke de får det, som de vil have det. Hvilket for eksempel kunne være flere penge til grøn omstilling.
Stats- og regeringslederne skal efter planen fastsætte deres mål på et topmøde i oktober, så det tyske EU-formandskab efter planen kan forhandle sig frem til et kompromis med EU-parlamentet i løbet af efteråret, så miljøministrene i den ideelle verden kan klappe det endeligt af på et møde d. 17. december.
Derefter vil det udløse en kaskade af revisioner af eksisterende lovgivning og nye initiativer, fordi man bliver nødt til at se på non-ETS-sektoren, og hvad det eventuelt betyder, hvis de skal ind under ETS-systemet.
Besluttes det, at det ikke er tilfældet, bliver man i stedet nødt til at se på, om de nationale mål, der er sat for non-ETS-sektoren skal øges.
Samtidig skal der ses på for eksempel på bilers CO2-udledning og energieffektivitet, hvor EU allerede nu er langt bagud for sine egne mål. For hæjere ambitioner er ikke et mål i sig selv. Det skal også følges op af konkret handling.
Er det overhovedet nok?
Uanset hvor målet for CO2-reduktion i 2030 ender, om det bliver 50, 55 eller 60 procents reduktion, så er det spørgsmålet, om det er nok i forhold til at opfylde Paris-aftalen.
Ifølge rapporten "Emissions gap report", der kom fra FN i november sidste år, så skal den globale opvarmning falde med 7,6 procent hvert år fra nu af for at nå målet om en maksimal temperaturstigning på 1,5 grad.
Det betyder, at EU i så fald skal reducere sin udledning med mindst 65 procent i 2030.
Derfor advarer flere advarer EU allerede er bagud, inden man har taget sit nye skridt.
Efteråret skal nu vise, hvor stort skridtet reelt bliver.
(Denne artikel er leveret af vores søstermedie PolicyWatch)
