Mette Frederiksen: Klimaforhandlingerne nærmer sig

Folketingets partier kan se frem til snart at blive inviteret til forhandlinger om klimaplanerne igen, lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S).
Foto: Philip Davali//
Foto: Philip Davali//
AF RITZAU OG MATHIAS JULIUS FALKENGAARD

Regeringen vil indkalde til forhandlinger om klimahandlingsplanerne "så snart det kan lade sig gøre".

Sådan lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) under tirsdagens spørgetime.

"Vi skal tænke vores grønne ambitioner sammen med genopretingen af dansk økonomi. Første skridt er en aftale om den almene boligsektor, hvor forhandlingerne er godt i gang. Regeringen arbejder videre med klimahandlingsplanerne, og vi vil invitere til forhandlinger, så snart det kan lade sig gøre," lød det fra statsministeren.

Aftale før sommerferien

Klimaforhandlingerne har været sat på pause under corona-krisen, men under en hastedebat i slutningen af april lovede Mette Frederiksen, at en aftale er nært forestående.

"Inden sommerferien vil vi gennemføre den første klimahandlingsplan," sagde hun i den forbindelse.

Et sådant løfte havde regeringens støttepartier - ført an af De Radikales Morten Østergaard - da også presset på for igennem længere tid.

Men ifølge regeringen er det altså endnu for tidligt at sige noget om, hvornår forhandlingerne kan genoptages.

Mette Frederiksen lover klimaplan før sommerferien

Regeringen vil hente grønne renoveringsmilliarder fra Landsbyggefonden

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også