Mange virksomheder kæmper med import af varer fra udlandet

Import af udenlandske varer er ganske central for den danske økonomi, hvor importen svarer til cirka 50 pct. af vores bnp, altså omkring 1140 mia. kr.
Flere virksomheder kæmper dog for tiden med muligheden for at importere varer, skriver Børsen på baggrund af en ny rapport fra Dansk Erhverv.
I undersøgelsen konkluderes det, at 40 pct. af erhvervsorganisationen er afhængige af import for at opretholde deres produktion, og 70 pct. af disse virksomheder siger, at det er blevet sværere at importere varer.
Økonomisk vismand og professor i Økonomi ved Københavns Universitet mener, at det kan skade Danmarks samlede økonomi, hvis ikke det snart bliver lettere for virksomhederne at importere varer.
"Det har en direkte forværrende effekt på dansk økonomi, når virksomheder ikke kan importere de input til deres produktion, som de er vant til. I sidste ende kan virksomhederne ende med ikke at have brug for den samme arbejdskraft som før, og dermed være nødt til at lade nogle ansatte gå," siger Jakob Roland Munch til Børsen.
Det er ikke kun importen, som er ramt af coronavirussen. De økonomiske vismænd udgav i sidste uge en dyster rapport, hvor de forudser et fald i dansk eksport på 10-15 procent i 2020.
(Denne artikel er leveret af vores søstermedie PolicyWatch)
Vismænd vil sænke afgift på strøm for at genoprette økonomien