Selv om der på grund af coronavirusset bliver brugt milliarder af statskassens kroner på akutte redningspakker til erhvervsliv og lønmodtagere, er der ikke grund til at bekymre sig på dansk økonomis vegne.

For Danmarks offentlige økonomi er i verdensklasse, og der er masser af plads i budgettet til regeringens hjælpepakker.

Det vurderer Nina Smith, tidligere vismand og professor i nationaløkonomi på Aarhus Universitet.

"Dansk økonomi er blandt de stærkeste – hvis ikke den stærkeste – i Europa. Derfor er der meget stor plads til at sætte mange finanspolitiske tiltag i søen, som regeringen også er i gang med. Og jeg mener også, at det er det eneste fornuftige at gøre," siger Nina Smith.

Indtil videre har regeringen sat mere end fem milliarder kroner af til forskellige hjælpepakker.

Det drejer sig blandt andet om kompensation af løn til virksomheder, der har sendt medarbejdere hjem på rund af coronavirusset, refusion af sygedagpenge og en garantiordning til mindre virksomheder.

"Det er alvorligt, det vi står overfor. Men Danmark har en meget, meget stærk økonomi, der også gør, at vi kan reagere på det," siger Nina Smith.

Den tidligere vismands optimistiske toner kommer blandt andet på baggrund af tal, som den borgerlig-liberale tænketank Cepos har regnet på.

Dykker man ned i tallene, er der ifølge Cepos plads til at bruge 9 milliarder kroner i ekstra udgifter i 2020.

Indtil nu har staten brugt 5,3 milliarder kroner på corona-hjælpepakker, og der er ifølge Cepos masser af plads til de pakker og flere endnu.

"Ser man på de offentlige finanser, så er de i en så sund forfatning, at de reelt ikke kommer til at udgøre en bremse for politikernes tiltag. Jeg tror ikke, at der er mange andre lande i verden, der har så sunde offentlige finanser som Danmark," siger cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen. 

Men fordi coronavirusset sandsynligvis kan betegnes som en "exceptionel omstændighed", er der mulighed for at bruge endnu mere end de 9 milliarder kroner på hjælpepakker. Det vurderer både professor Nina Smith og Cepos.

"Budgetloven giver mulighed for afvigelse fra budgetkravet ved exceptionelle forhold - det vil sige ved en usædvanlig begivenhed, der ligger uden for statens kontrol. Det lever coronavirusset op til," siger Cepos' cheføkonom.

Ifølge den danske budgetlov, der sætter rammer for statens økonomiske politik, må staten ikke have et underskud på mere end 0,5 procent af bruttonationalproduktet (bnp).

Men ved "exceptionelle omstændigheder" kan staten ifølge Nina Smith gå helt op til en EU-fastsat grænse og have et underskud på 1 procent af bnp.

Klimapartnerskab vil gøre dansk produktionsindustri klimaneutral i 2030

Energipartnerskab skruer helt op for biogassen

Her er klimapartnerskabet for byggeri og anlægs konkrete ønsker til regeringen

Klimapartnerskab vil nedlægge små renseanlæg