Rebien i skarp kritik: Klimapartnerskaberne holder dansk erhvervsliv fanget

Tilslutningen til regeringens klimamål er mere eller mindre et selvmål for dansk erhvervsliv.
For mens landets virksomheder risikerer at stå med ansvaret for en stor del af de nationale klimamålsætninger, risikerer erhvervslivets egne ønsker at være forsvundet fra dagsordenen, lyder kritiken fra Novo Nordisk Fondens bestyrelsesformand, Lars Rebien Sørensen, til Berlingske.
Ifølge bestyrelsesformanden meldte blandt andet Dansk Industri sig ind i regeringens klimakamp under forudsætninger om, at der skulle være lavere topskat of fri adgang til arbejdskraft, men de forudsætninger havde "ingen politisk gang på jord", lyder formandens melding til avisen.
"De er bare blevet taget af bordet og glemt undervejs. Nu sidder mine kollegaer tilbage med målsætningen, og de er fanget," siger Lars Rebien Sørensen til Berlingske.
(Denne artikel er leveret af vores søstermedie PolicyWatch)
Økonomer i kor: Danmark skal have en grøn skattereform
Klimapartnerskab vil have politikere til at energirenovere i egen fold