Førende økonomer maner nu al tvivl i jorden.

Hvis Danmark skal have en chance for at nå klimamålene i 2030 og 2050, er der brug for en markant højere CO2-afgift, som rammer alle, der udleder drivhusgasser i samfundet.

Det billigste og mest effektive skridt til at reducere udledningen af drivhusgasser er nemlig en skat på netop drivhusgasser, lyder det enstemmigt fra 20 økonomer, som Information har været i kontakt med.

"Hvis politikerne virkelig mener klimamålene, så bliver de nødt til at erkende, at vi ikke kommer i mål uden en højere afgift, der både påvirker vores produktion og forbrugsadfærd," siger Nina Smith, der er professor på Aarhus Universitet og tidligere vismand.

Også de to tidligere overvismænd Peter Birch Sørensen og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen har svært ved at se Danmark nå målet om 70 procents drivhusgasreduktion i 2030 uden en mærkbart højere CO2-afgift på al udledning.

"Hvis man politisk afskriver sig afgiftsargumentet, så skal man gøre andre ting, og det vil kun gøre omstillingen dyrere," siger professor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen fra Københavns Universitet.

Tanken bag en CO2-afgift går kort sagt ud på, at varer og aktiviteter, som indeholder fossile brændsler i enten materialet eller produktionen, bliver dyrere. Det vil afspejle sig i prisen, så oksekød, tandpasta eller sodavand altså bliver lige så dyrt, som det er klimabelastende. På den måde flytter afgiften både produktion og forbrug i en mere klimavenlig retning.

Ifølge beregninger, som Peter Birch Sørensen og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen er med til at lave for tænketanken Kraka, bør afgiften øges gradvist til omkring 1.000 kroner i 2025 – i dag er den ca. 170 kr.

"Vi skal have virksomhederne med til at betale for det her, for ellers når vi simpelthen ikke målet," siger Peter Birch Sørensen og tilføjer, at den grønne omstilling har en pris for alle.

"Det er helt naivt at forestille sig, at selv hvis man måtte fravælge en CO2-afgift, så kommer man ikke til at kunne mærke den grønne omstilling for forbrugerne," siger han.

Økonomerne understreger også, at en CO2-afgift ikke vil øge uligheden, sådan som visse politikere er bekymrede for.

"Når vi putter en afgift på al CO2-udledning, så kommer der en masse penge ind i statskassen. De penge kan vi give tilbage til folk på en måde, som, vi synes, er rimelig. Hvis man er bekymret for bunden, kan vi give en ekstra stor del af pengene tilbage til de fattigste familier," siger Jakob Egholt Søgaard, der forsker i adfærdsøkonomi og ulighed på Københavns Universitet.

(Denne artikel er videreformidlet af Ritzau på vegne af Information)

Klimapartnerskab vil have politikere til at energirenovere i egen fold