Aarhus Kommune vedtager plan for fossilfri transport i 2030

Selskaber med klimavenlige køretøjer skal tilgodeses, når opgaver om at transportere borgere bliver sat i udbud, og virksomheder, der leverer varer til kommunen, skal belønnes for initiativer, som er gode for kliamet.
Det er ifølge Aarhus Stiftstidende nogle af de tiltag, der bliver søsat i Aarhus Kommune, efter at byrådet onsdag vedtog den første af i alt to faser i retningen mod at gøre al transport i kommunen fossilfri fra 2030. Samtidig skal alle nyindkøbte køretøjer såvidt muligt været drevet af el, ligesom medarbejdere i kommunen med under otte kilometer til jobbet nu bliver opfordret til at skifte bilen ud med en cykel.
"Vi skal begynde med os selv. Det har vi gjort. Vi har reduceret 50 pct. af kommunens CO2-udledning på 10 år ved tidligt at tage fat i vores forsyning af el og varme. Når vi skal i gang med at omstille transport, så kræver det tæt samarbejde med borgere og erhvervslivet," sagde teknikrådmand Bünyamin Simsek (V) ifølge Aarhus Stiftstidende.
En CO2-kortlægning viste i 2017, at transport er den største CO2-synder i Smilets By og står bag knap 60 pct. af den samlede CO2-udledning kommunen. Samme år satte Aarhus Kommune gang i planerne for at gøre transporten fossilfri i 2030.
Det er første fase af den plan, som nu er vedtaget. Anden fase af planen ventes at være klar i begyndelsen af næste år.
Dansk startup på vej med "verdens største" methanol-brændselscellefabrik
Relaterede artikler:
Her er status på klimatilpasning i Hovedstaden
For abonnenter