Betonmaterialers miljøaftryk kan nu dokumenteres

Et nyt softwareværktøj til registrering af betonprodukters miljøaftryk har set dagens lys. Værktøjet skal understøtte betonbranchens mål om at halvere sit CO2-aftryk i 2030.
Foto: Joachim Ladefoged/NEWTON
Foto: Joachim Ladefoged/NEWTON

Hensigten med værktøjet er at udarbejde miljøvaredeklarationer, som rådgivere, entreprenører og bygherrer kan anvende til vurdering af bæredygtige løsninger i byggeriet.

"Med værktøjet i hånden kan betonbranchen dokumentere en lang række miljøaftryk, herunder CO2-aftrykket i hele betonproduktets livscyklus," siger branchedirektør Dorthe Mathiesen, Dansk Beton til Dagens Byggeri.

Der er stort behov for at kunne måle og dokumentere effekten af grønne initaitiver, vurderer det videre fra direktøren i Dansk Beton, som forventer, at det nye værktøj er klar til brug i beton- og byggebranchen efter første kvartal 2020.

Brancheorganisationen arbejder mod at reducere CO2-aftrykket til det halve i 2030 i det såkaldte "Bæredygtig Beton-initiativ".

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også