Moe ser centraliserede projekter som nøglen i klimatilpasningsindsatsen
Sommerens iøjenfaldne oversvømmelser i blandt andet Tyskland, Belgien og Holland har givet næring til diskussionerne om det danske beredskab mod fremtidens øgede vandmængder.
Opgør med forsyningernes effektiviseringskrav på anlægsaktiver og afkobling af klimatilpasningsprojekter fra de kommunale anlægsloft har været nævnt som hensigtsmæssige tiltag. Men spørger man i den rådgivende ingeniørvirksomhed Moe, er det et helt andet forhold, der bliver fremhævet.
"Man skal tænke mere vandskel og recipienter fremfor kommuneskel. Vandet er jo ligeglad med, hvor kommunegrænsen går," siger Vibeke Gregersen, der er forretningschef for infrastruktur i Moe.
Siden 1. januar 2009 har det generelt været sådan, at almindeligt nedbør – også kaldet hverdagsregn – håndteres af forsyningsselskaberne, mens skybrud og andre større nedbør er kommunernes ansvar. Fordelingen blev affødt af den brede politiske aftale om effektiviseringer i vandsektoren, hvor kommunerne blev pålagt at udskille vand- og spildevandsforsyningerne fra den kommunale forvaltning.
Den nye rollefordeling har siden givet anledning til en del usikkerhed, fortæller Vibeke Gregersen.
"Siden dengang har der været tvivl om, hvem der havde ansvaret for vandet i forskellige situationer. Kommunerne har af gode grunde aldrig set sig selv som forsyningsselskab og ledningsejer , og det betyder, at der har været en del skubben rundt i begyndelsen," siger hun.
Bedre forståelse
Kompleksiteten illustreres ifølge Vibeke Gregersen ved, at man i dag kan finde eksempler, hvor både forsyningsselskaber, kommuner og endda også Vejdirektoratet har egne regnvandsbassiner inden for samme områder.
Det kalder, mener hun, på et opgør med den decentrale tankegang i klimatilpasningsindsatsen. Som det er nu, er det op til den enkelte kommune at lægge en strategi for, hvordan den vil sikre sig mod klimaforandringerne og ekstremt vejr i fremtiden.
"I stedet burde man i langt højere grad lave fælles klimastrategier på tværs af kommune- og forsyningsskel for at gøre de enkelte udsatte områder robuste over for store vandmængder," siger hun.
Hvor det har krævet tid for forsyninger og kommuner at omstille sig, er der dog ved at ske fremskridt i den retning, mener forretningschefen.
"Jeg synes, der I de senere år er kommet en fælles forståelse blandt kommuner og forsyningsselskaber om, at der er brug for at gå hånd i hånd med de her klimaløsninger," siger Vibeke Gregersen, der fremhæver et aktuelt klimatilpasningsprojekt i Kolding, som Moe selv er rådgiver på, som et eksempel.
"Tanken er, man godt kan lade nogle naturområder bliver oversvømmet på en kontrolleret måde, så al vandet ikke bliver akkumuleret ned i de små åer. Det handler om at undgå, at al vandet kommer på samme tid, så man ikke overbelaster kloaksystemerne langt over deres kapacitet, som det skete i Tyskland," siger Vibeke Gregersen.
Hun påpeger også, at en centralisering af klimatilpasningsindsatsen vil gøre det lettere at finansiere brug af mere intelligente regnstyringsløsninger, for eksempel ved at udnytte vejrradarer og installere spjæld i kloaker og bassiner, der lukker ned i tilfælde af store regnhændelser, så man lettere undgår uønskede overløb.
"Det har man talt om i flere år uden rigtigt at komme derhen. Vi har haft behov for en forfining at vore data fra vejrradaerne. Men der er så småt begyndt at ske noget," siger Vibeke Gregersen.
Rådgiver vil gøre op med effektiviseringskrav i kampen for Danmarks klimatilpasning
Udbudsskabelon skal sikre mere bæredygtighed i kommunale byggerier
