Vismænd advarer nu regeringen mod at tillade nye olieboringer

Øget olieproduktion i Nordsøen vil stride mod forskerbudskab om, at 80 pct. af de fossile energireserver bør forblive i undergrunden, siger tidligere og nuværende økonomisk vismand.
Foto: Carsten Ingemann/MAG/Ritzau Scanpix
Foto: Carsten Ingemann/MAG/Ritzau Scanpix
AF INFORMATION FORMIDLET AF RITZAU

Det er "oplagt" at skrue ned for olieudvindingen i den danske del af Nordsøen. I hvert fald hvis man politisk ønsker at reducere den belastning af det globale klima, Danmark giver anledning til, ud over hvad der følger af, at Danmark selv bliver klimaneutral.

Derfor bør regeringen udskyde de hidtidige planer om i nær fremtid at give grønt lys til ny olieefterforskning og -udvinding i den danske del af Nordsøen, indtil man har sin klimaplan klar.

Denne nye udmelding fra de økonomiske vismænd kommer umiddelbart før regeringens forventede stillingtagen til den såkaldt ottende udbudsrunde, hvor fire olieselskaber har søgt licens til nye olie- og gasprojekter med en tidshorisont helt frem til 2055, det vil sige fem år efter, at Danmark ifølge regeringen og dens støttepartier skal være klimaneutral.

"At der vil være en klimamæssig positiv effekt ved at reducere udbuddet fra den danske del af Nordsøen, er jeg ikke et øjeblik i tvivl om," siger miljøvismand, professor Lars Gårn Hansen, Københavns Universitet.

Også professor i økonomi på Københavns Universitet Peter Birch Sørensen, der er tidligere overvismand og tidligere formand for Klimarådet, finder det relevant at sænke den danske Nordsø-produktion, hvis den politiske ambition er at bidrage mest muligt til reduktion af de globale udledninger.

De to meldinger øger det pres på klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) og regeringen for at afvise olieselskabernes ansøgning, som hidtil er lagt af Greenpeace og andre grønne organisationer samt af Enhedslisten og Alternativet. De peger på det paradoksale i, at Danmark fortsætter med at tømme Nordsøen for olie og gas og endog overvejer at udvide efterforskning og produktion i en situation, hvor klimaforskere understreger, at 80 procent af de kendte fossile brændsler skal forblive urørt i undergrunden, hvis verden skal kunne overholde Paris-aftalens mål om at bremse den globale temperaturstigning et godt stykke under to grader. Helt urimeligt finder kritikerne det, hvis regeringen tillader fortsat udvinding efter det årstal, hvor Danmark skal være fossilfri i 2050.

"Hvis man politisk ønsker at reducere klimagennemslaget af dansk aktivitet ud over det i forvejen ambitiøse mål om, at Danmark bliver klimaneutral, er reduceret olieudvinding et oplagt instrument at tage i anvendelse," siger Lars Gårn Hansen.

"Vores råd er derfor at vente med udbud i Nordsøen, indtil regeringen har en gennemarbejdet klimaplan. Det vil være ærgerligt at have spillet sig et omkostningseffektivt instrument af hænde, hvis man politisk ender med at beslutte at begrænse Danmarks klimagennemslag, ud over hvad der følger af klimaneutralitet."

Peter Birch Sørensen siger, at "som borger er jeg kritisk over for at fortsætte olie- og gasudvindingen i Nordsøen i en situation, hvor vi ved, at størstedelen af de tilbageværende fossile brændselsreserver skal blive i undergrunden, for at verdenssamfundet kan overholde det globale CO2-budget."

Som økonom påpeger Peter Birch Sørensen, at man i sin vurdering kan skelne mellem, om man politisk alene vil gå efter at reducere CO2-udledningerne på dansk territorium, eller om man også skal have som ambition at bidrage mest muligt til reduktion af de globale udledninger, der stammer fra afbrændingen af eksporteret olie og gas. I begge tilfælde kan det ifølge økonomen vise sig relevant at sænke den danske Nordsø-produktion.

F.eks. kan det inden for en dansk ramme vise sig så dyrt at sikre de sidste procenter op til reduktionsmålet på 70 procent, at det bedre kan betale sig at afstå fra yderligere olieproduktion med de hertil knyttede udledninger.

Lars Gårn Hansen henviser til en analyse fra forskere ved det norske Statistisk Sentralbyrå, der viser, at det i hvert fald for Norge vil være økonomisk optimalt at sikre to tredjedele af de nødvendige CO2-reduktioner via nedskæringer på udbudssiden – det vil sige olie- og gasproduktionen – og kun en tredjedel på forbrugssiden, som er der, hvor stort set hele den danske klimaindsats i dag er fokuseret.

"Hvis målet er at sænke de globale udledninger, så skal vi også medregne udledningerne fra afbrændingen af den udvundne olie og gas, uanset hvor i verden afbrændingen sker, og så kan en nedskæring af produktionen i Nordsøen meget vel være en forholdsvis billig måde at sænke udledningerne på," påpeger Peter Birch Sørensen.

Set i den globale kontekst vil en opbremsning i den danske Nordsø-produktion sende mindre olie og gas på verdensmarkedet. Det kan øge presset på den globale produktion en anelse, få priserne til at stige marginalt og dermed i princippet tilskynde selskaber i andre områder til at producere mere olie. Hvor stor denne såkaldte ’lækage-effekt’ er, regner de økonomiske vismænd på i øjeblikket. Lars Gårn Hansen afviser, at et reduceret udbud i Danmark vil modsvares af lige så stor stigning andre steder i verden.

"Det passer ikke. Vi snakker en tredjedel. Og når vi snakker om gas, så bliver det mindre end en tredjedel. Men hvor meget mindre har vi ikke noget grundlag for at sige."

Både han og Peter Birch Sørensen kritiserer, at den danske beskatning af olieudvindingen i Nordsøen er så lav, herunder væsentlig lavere end i den norske del af Nordsøen.

Det kan tilskynde til at acceptere øget olieproduktion for at få den indtægt til statskassen, som man med højere beskatning ellers kunne have opnået ved lavere produktion.

"Helt tilbage fra min tid som overvismand har vismændene foreslået en reform af Nordsøbeskatningen, som kunne sikre staten en større del af ressourcerenten," siger Peter Birch Sørensen.

"En udskydelse af udbuddet kunne give mulighed for at undersøge, om ikke det er muligt at øge beskatningsniveauet i forbindelse med nye udbud," tilføjer Lars Gårn Hansen.

(Denne artikel er videreformidlet af Ritzaus Bureau på vegne af Information)

Norges regering vil bruge flere penge på CO2-indsats

DI i stor grøn satsning: Sådan når vi klimamålet

Erhvervslivets klimaplan kan skabe 120.000 job 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også