Resiner, et polymerbaseret materiale, kan tiltrække og fastholde de sundheds- og miljøskadelige PFAS-stoffer i sådan en grad, at det i fremtiden vil være muligt at skabe renseløsninger ved de enkelte boringer.

Det vurderer parterne i et nyt projekt, der vil udvikle en decentral PFAS-renseløsning med støtte fra vand- og miljøklyngen Clean. Det skal erstatte den nuværende løsning centralt på vandværkerne og være en mere effektiv og miljøskånsom løsning, lyder det i en pressemeddelelse. 

Projektet går under det passende navn ’Bæredygtig reduktion af PFAS-forurening fra grundvandsboringer’, som vandteknologivirksomheden ECT2, brancheorganisationen Danske Vandværker, Greve Vandværk, Tune Vandværk samt Teknologisk Institut står bag.

Nicolaj Schmidt Damgaard, projektleder fra Teknologisk Institut, pointerer, at eksisterende renseteknologier – herunder aktive kulfiltre – ikke er dygtige til at fjerne de meste problematiske PFAS-forbindelser.

”Ved brug af resiner, regenerering og rensning direkte ved de forurenede indvindingsboringer er målet at sikre vandkvaliteten med en økonomisk og miljømæssig fordelagtig procedure til effektiv PFAS-fjernelse,” siger han i meddelelsen.

Over tid vil resiner, der har en stor overflade, dog i stil med kulfiltre blive mættet med PFAS-molekyler og dermed miste effektiviteten. I stedet for at sende de brugte resiner med svært nedbrydelige stoffer til destruktion ved høj varme, arbejder projektet på en metode til at øge genbrugen af materialet, fremgår det af meddelelsen.

”Hvis vi kan opkoncentrere PFAS fra resinerne i en væskefraktion, som derefter kan blive destrueret, vil løsningen blive billigere og mere miljøskånsom, til gavn ikke mindst for de mindre vandværker. Det afhænger alt sammen af resinernes evne til at frigive de bundne PFAS-molekyler,” siger Nicolaj Schmidt Damsgaard. 

Projektet løber frem til august 2024.