Irsk Rockwool-rival rygtes på opkøbsjagt i USA

Efter at have afvist et uformelt opkøbsforsøg fra Kingspan signalerer amerikanske Carlisle Companies, at det vil være åbent for at gennemgå et mere attraktivt forslag. 
Foto: Kingspan/PR
Foto: Kingspan/PR
af marketwire

Irske Kingspan, der blandt andet konkurrerer med danske Rockwool inden for isolering, har ifølge rygter fået afvist et uformelt opkøbsforsøg af amerikanske Carlisle Companies, der kunne skabe en byggematerialegigant med en markedsværdi på næsten 27 mia. dollar.

Kingspan skulle ifølge personer med kendskab til sagen i de seneste måneder have været fremme med et overtagelsesbud, skriver Bloomberg News.

Carlisle, som har en markedsværdi på 12,5 mia. dollar, afviste forslaget, men signalerede, at det vil være åben over for i det mindste at gennemgå et mere attraktivt forslag.

Den irske isoleringskoncern arbejder ifølge kilderne i øjeblikket ikke på et formelt overtagelsesbud på Carlisle, der blandt andet laver tagdækningsprodukter og energieffektive løsninger herunder polystyren isolering.

Det Arizona-baserede selskab har tidligere i denne måned annonceret planer om, at sælge sin Carlisle Interconnect Technologies-division, der leverer produkter til markederne for rumfart og medicinsk teknologi, hvilket ville gøre det til en rendyrket byggeleverandør.

Rygterne om opkøbsinteresse kommer, kun få dage efter en anden irsk-amerikansk megaaftale blev annonceret.

Dublin-baserede Smurfit Kappa Group og amerikanske Westrock meddelte i sidste uge, at de ligger i forhandlinger om at fusionere, hvilket potentielt kan skabe en industrigigant med en markedsværdi på omkring 20 mia. dollar.

På børsen i Dublin ligger Kingspan-aktien mandag formiddag med et fald på 0,2 pct. i 73,46 dollar. I mandagens amerikanske formarked er Carlisle-aktien ikke handlet endnu.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også