Bactiquant lander distributionsaftale i Indien med tysk biotekvirksomhed

Bactiquant har indgået en aftale med et ledende tysk biotekselskab med fokus på fødevare- og pharmaindustrien.
Bactiquants aktie blev optaget til handel på vækstbørsen First North i begyndelsen af 2021 | Foto: Bactiquant/pr
Bactiquants aktie blev optaget til handel på vækstbørsen First North i begyndelsen af 2021 | Foto: Bactiquant/pr

Danske Bactiquant sætter endnu en distributionsaftale på landkortet. 

Denne gang lander nålen i Indien, hvor virksomheden har indgået et samarbejde med en af de ledende tyske biotekvirksomheder, R. Biopharm, der har datterselskabet R. Biopharm Neugen i landet.

Aftalen indebærer, at datterselskabet skal markedsføre Bactiquants produkter til nuværende kunder i Indien med fokus på monitorering af vandkvalitet i fødevare- og pharmaindustrien. 

”Distributionsaftalen med R. Biopharm Neugen er endnu et skridt i BactiQuants fortsatte fokus på at skabe et kompetent globalt netværk af salgskanaler,” lyder det fra adm. direktør Morten Miller i en børsmeddelelse.

Ifølge direktøren bidrager R. Biopharm Neugen med en solid platform i et ”voksende og krævende marked”, der af Bactiquant anses for at være en stigende konkurrent til Kinas ”lederrolle som vigtigste vækstmarked”, lyder det i en meddelelsen. Her fremhæves, at eksport fra Danmark til Indien er steget med 42,9 pct. fra 2021 til 2022. 

R. Biopharm er en familieejet virksomhed, der har over 1400 medarbejdere samt aktiviteter i 120 lande.

I sidste uge indgik Bactiquant en partnerkontrakt med amerikanske Brown Corrosion, der skal markedsføre Bactiquants teknologi til rensning af vand for bakterier i særligt Houston i Texas.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også