Rockwool anklaget for greenwashing

Forbrugerombudsmanden skal nu vurdere, om Rockwool greenwasher med sin markedsføring. 
Isolering med stenuld er grønt, men produktionen heraf er energikrævende, hvilket har ledt til en anmeldelse af Rockwool for greenwashing. | Foto: Søren Osgood
Isolering med stenuld er grønt, men produktionen heraf er energikrævende, hvilket har ledt til en anmeldelse af Rockwool for greenwashing. | Foto: Søren Osgood

Når Rockwool bruger udtrykkene ”by nature” og ”breathable” i sin markedføring, greenwasher stenuldgiganten, da det er grønt at isolere, men en energikrævende affære at producere stenuld, mener borgeren Sara Martinsen, der har valgt at klage over virksomheden til Forbrugerombudsmanden. 

Det skriver Børsen Bæredygtig.

I en mail til mediet skriver Rockwool, at virksomheden bestræber sig på at holde sig inden for rammerne af markedsføringsloven og god etik.

“I vores svar til Forbrugerombudsmanden redegør vi for vores budskaber og de produktegenskaber, som vores stenuld besidder, og håber selvfølgelig, at svaret vil føre til, at Forbrugerombudsmanden vælger ikke at forfølge sagen yderligere,” lyder det i mailen fra Rockwool, som samtidig tilføjer, at selskabets advokater i sit svar til Forbrugerombudsmanden kategorisk afviser, at der skulle være tale om vildledning, når det kommer til åndbarheden af produktet.

Advokat med speciale i blandt andet greenwashing-sager Jane Frederikke Land siger til avisen, at det faktum, at Forbrugerombudsmanden lægger op til, at sagen skal behandles som en straffesag, betyder, at Rockwool kan ende med at skulle betale betydeligt større bøder end hidtil, hvis virksomheden vurderes at have overtrådt markedsføringsloven. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også