Rockwool forbereder sig på helt eller delvist gasstop

Som en af Danmarks største gasforbrugere kan Rockwool blive ramt, hvis gasledningen Nord Stream 1 ikke genåbner.
Foto: Søren Osgood
Foto: Søren Osgood
AF JOSEPHINE BUUR BACH & RITZAU

Stenuldsgiganten Rockwool kan sammen med 50 andre danske virksomheder, der er storforbrugere af gas, risikere komplet gasstop. Det sker, hvis gasledningen Nord Stream 1, der går fra Vyborg i det nordvestlige Rusland og gennem Østersøen til Lubmin i Tyskland, ikke genåbnes.

Mandag morgen kl. seks blev driften af gasledningen lukket midlertidigt i ti dage grundet vedligehold, men frygten fra tysk side lyder på, at det kan ende med et permanent stop for gastilførsel fra Ruslands side.

Hvis de europæiske gaslagre ikke er fyldt op, vil gassen blive prioriteret efter en nøgle, hvor husholdningerne står forrest.

Det kan betyde, at der ikke bliver gas – eller kun en begrænset mængde gas – tilovers til såkaldt ubeskyttede virksomheder.

Ifølge Troels Ranis, branchedirektør ved DI Energi, er det et sandsynligt scenarie, at Rusland lukker helt for gassen.

Det har fået DI til at nedsætte et særligt forum for de virksomheder, der risikerer at blive ramt.

”Vi kigger sandsynligvis ind i en reel gaskrise, hvor der ikke er adgang til den gas, virksomhederne har brug for. Det betyder, at gassen bliver rationeret, og virksomhederne risikerer at blive helt eller delvist lukket,” siger Troels Ranis.

Hvis der er overskud af gas, når husholdninger og eksempelvis hospitaler har fået deres andel, vil de ubeskyttede virksomheder kunne komme i betragtning ud fra særlige kriterier:

”Myndighederne har lagt fast, at der så vil blive prioriteret efter, om der er tale om en virksomhed med samfundskritisk betydning”.

”Det er baseret på kriterier, der handler om blandt andet liv og sundhed, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd,” siger han.

Mange af virksomhederne har været i gang med at omstille energiforsyningen for at gøre sig uafhængige af gas.

”Nogle har anskaffet sig oliekedler, og andre er i gang med at elektrificere. Men der er også leveringstid på denne type energianlæg, og derfor kan det ikke ske fra den ene dag til den anden,” siger Troels Ranis.

Medlemmerne af det særlige forum vil løbende blive briefet om situationen, ligesom der vil blive holdt møder, hvor også myndighederne deltager.

Rockwool trækkes med ned af konkurrent

Gasstrid med Rusland kan ramme klimaprojekt hos Aalborg Portland

Rockwool giver nu et certificeret løfte om at tage sin stenuld retur til genanvendelse

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også