Velux overgår eget klimamål om at halvere sin CO2-udledning i 2020

På et årti har Velux Gruppen overgået sit mål om at halvere virksomhedens klimaaftryk med ni procentpoint. Det viser vinduesproducentens bæredygtighedsrapport for 2020.
Velux Gruppen vil indfange dets historiske klimaaftryk ved blandt andet at plante skove. | Foto: Velux/PR
Velux Gruppen vil indfange dets historiske klimaaftryk ved blandt andet at plante skove. | Foto: Velux/PR

Bedre energieffektivitet, øget brug af vedvarende energi i produktion samt indkøb af vedvarende elektricitet.

Det ligger til grund for, at Velux Gruppen i 2020 har reduceret sin CO2-udledning med 59 pct. sammenlignet med 2007. Sådan lyder det i virksomhedens nye bæredygtighedsrapport for 2020.

Dermed har vindueproducenten overgået sit eget klimamål for 2020 med ni procentpoint.

Virksomheden har blandt andet benyttet biomasse fra affaldstræer til at generere varme på tværs af fabrikker, lagre og kontorer i Europa.

Derudover har Velux Gruppen opnået en genanvendelsesrate for virksomhedens affald på 97,8 pct. på alle produktionssteder. Affaldet er blandt andet blevet genanvendt som nye materialer eller som energikilde, lyder det.

Næste store skridt er at blive klimaneutrale. Sådan lyder det fra Peter Bang, Velux Gruppens finansdirektør.

"2021 markerer begyndelsen på en ny startperiode, hvor vi sætter endnu mere turbo på bæredygtighed i alle dele af vores forretning, og med vores Lifetime Carbon Neutral forpligtelse tager vi et endnu større skridt for klimaet og biodiversiteten", siger han i en pressemeddelelse.

Sidste år lancere Velux Gruppen en ny bæredygtighedsstrategi med mål om at blive klimaneutrale frem mod 2030.

Af bæredygtighedsstrategien fremgår det ligeledes, at Velux har forpligtet sig til at kompensere for alle sine historiske udledninger på firmagruppens 100-års fødselsdag i 2041.

Målet skal blandt andet nås gennem skov- og naturbevarende projekter i samarbejde med Verdensnaturfonden.

VKR-topchef jagter nye milliardopkøb med rekordresultat i ryggen 

VK Velux-ejer leverer endnu et rekordresultat R-topchef jagter nye milliardopkøb med rekordresultat i ryggen

De grønne teknologimastodonter er ude af coronakrisens greb – men usikkerheden spøger stadig i kulissen 

Dan Jørgensen mister pressechef efter et år 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også