Mens storstilede power-to-x-projekter vokser frem som aldrig før, skal rammerne meget hurtigt på plads, hvis de skal blive til noget i praksis.

Sådan lyder vurderingen fra Mogens Skov, Global Division Director i Rambøll.

"Det er helt væsentligt, at vi får det sagt: Der er ikke noget af det her, som bliver realiseret, medmindre der er en business case," siger han.

"Ingen vil lægge milliarder i noget, uden man kan se, at man på en eller anden vis kan få pengene igen – og det har jeg pt. svært ved at se, man kan, hvis ikke der sker en ændring i rammeværket," fortsætter Mogens Skov. 

Rambøll er lige nu med i omkring 20 PtX-projekter i især Danmark, Tyskland, Storbritannien og de øvrige nordiske lande og har derfor om nogen fingeren på PtX-pulsen.

"Potentialet er enormt, men de projekter, vi arbejder på, vil også snart komme til et punkt, hvor der skal tages en investeringsbeslutning – og hvis ingenting sker inden da, så vil de stoppe. For nogle af de første projekter taler vi om få måneder, og der er flere i indeværende år," siger Mogens Skov.

Alle jubler over Power-to-X: Forstå problemet og potentialet i to grafer 

Fra tegnebræt til virkelighed

Omdannelsen af vedvarende energi til brint med den efterfølgende mulighed for at lave en række andre brændstoffer blev allerede for mange år siden talt op som et af de potentielt helt afgørende sats i den grønne omstilling af kloden, men indtil for nylig er det i vid udstrækning blevet ved idéer på tegnebrættet.

Med afsæt i de seneste par års fornyede klimafokus med tilhørende ambitiøse, politiske tiltag og udmeldinger globalt, har det ifølge Rambøll i dén grad ændret sig de seneste par år.

"Vi er på den del af kurven, hvor det begynder at se eksponentielt ud," vurderer Rambølls Global Division Director Mogens Skov.

"Vi har ligget fladt længe, mange har talt om det længe, også os, og der er ikke sket så meget. Man har haft grundforskning og udvikling på elektrolyse, hvor man optimerer grundelementerne. Men nu ser vi aktørerne komme frem, for eksempel CIP, der melder så markant ud, som de gør i Esbjerg," siger han med henvisning til CIP's sats på at producere store mængder konkurrencedygtig ammoniak fra brint om fem år.

Der er også projekter ude i verden, for eksempel i Australien, som er endnu større end projektet i Esbjerg, og i det lys er Mogens Skov ikke i tvivl:

"Det begynder virkelig at rykke nu," siger han.

Rambøl bag forudgående analyser til storstilet PtX-projekt i Esbjerg 

CO2-afgift og lave eltariffer

Vil man for alvor noget på PtX- såvel som CCUS-området i andedammen – og det satser regeringen i dén grad på – ser Rambøll-chefen imidlertid et ganske akut behov for at lave nogle rammer, der sikrer, at markedet "kan bære sig selv".

"Der skal være noget, der driver det økonomisk, for det sker ikke filantropisk," som han formulerer det.

Rambøll-direktøren peger først og fremmest på en CO2-afgift og gentager dermed Klimarådets vurdering og senest konklusionen i tirsdagens rapport fra Det Miljøøkonomiske Råd om, at en afgift på 1.200 kr. vil være den samfundsøkonomisk billigste måde at nå de danske klimamål.

"Det andet er, at man skal ind og se på at få eltarifferne ned, hvis man vil lave brint. Og det ser ud til, at der en politisk vilje for at imødekomme de behov," siger Mogens Skov og tilføjer:

"Det, der betrygger mig, er, at det er investorerne åbenbart også overbevist om, for ellers ville de jo ikke nu begynde at tage de første skridt. Det afspejler en forventning om, at der kommer et regime, hvor der bliver mulighed for en lave en bæredygtig forretning."

Industri råber atter på hurtigere PTX-strategi 

Danmark halter efter

Når danske selskaber som Haldor Topsøe satser på at blive "verdensførende på grøn teknologi" i en strategi med netop elektrolyse som nøgleben, vidner det om, at PtX udover den åbenlyse klimagevinst i at fortrænge fossilt brændsel til fordel for brintbaserede alternativer produceret med vedvarende energi også af en anden årsag er relevant for Danmark: Eksportmulighederne. 

Mens Danmark i udgangspunktet har gode kort på hånden til at gøre PtX til en global styrkeposition for dansk erhvervsliv, er det ifølge Rambøll i et kapløb med tiden.

Og selvom PtX stadig er i et tidligt stadie, er Danmark på ingen måde foran, vurderer Mogens Skov.

En stribe af lande har allerede vedtaget deciderede strategier på området, men herhjemme har klimaminister Dan Jørgensen (S) indtil videre ikke ville love andet, end at en egentlig strategi for CCUS- og PtX-området skal være på plads inden udgangen af året, og at de første drøftelser med det øvrige Christiansborg bliver indledt i marts måned.

"Hvis det skal blive til et nyt eksporteventyr, er det med at komme i gang med at få bygget forskellige typer af anlæg og få erfaringer med at bygge og drive dem, for det er der ingen, der har i dag i den skala, som der er behov for. Der er aktører i Europa, som har rykket meget hurtigt på den her agenda, og Danmark er bestemt ikke længst fremme lige nu," siger Mogens Skov. 

Ørsted-formand om brintsatsning: Det bliver stort 

Fjernvarmen er fordel

Ifølge Rambøll-chefen har Danmark imidlertid den fordel, at vi er et lille land, som evner og overskuer at se tingene i en større sammenhæng. Udover udsigten til energiøer i gigawatt-størrelsen har vores historiske energiafhængighed og en tilhørende nøjsomhed resulteret i "nogle af verdens mest effektive kraftværker" og et enormt udbygget fjernvarmenet.

Netop fjernvarmenettet kan blive vigtigt for dansk PtX-produktion, som resulterer i overskudsvarme. Alene CIP's planer om en 1 GW elektrolysator til produktion af 800-900.000 ton grøn ammoniak årligt i Esbjerg ventes at sende så meget varme mod Din Forsyning, at det vil dække en tredjedel af byens varmeforbrug.

"Det er det, der bliver specielt vigtigt for Danmark; vi er rigtig gode til at tænke i samfundsmæssige helheder, og hvad der giver bedst mening – og at udnytte alle ressourcerne bedst muligt i samspil. Det, tænker jeg, kan blive et virkelig godt kort for Danmark," siger Mogens Skov.

PtX baserer sig i vidt omfang på kendte teknologier, og det er derfor ifølge Mogens Skov nu et spørgsmål om skalering og modning – og en tilhørende øget produktion af grøn energi – men den slags tager tid.  

"I dag kan man købe en 15 MW vindmølle, men hvor lang tid har det taget at gå fra 1 til 15 MW? 30 år. På PtX skal vi ikke bare skalere med en faktor 15, nok nærmere 100 eller mere, og vi har ikke 30 år, men kun 8-10 år. Derfor skulle vi allerede have været i gang og haft mindre anlæg kørende i længere tid. Det haster – vi kan ikke vente til efteråret med at begynde at tale om, hvad der skal til," siger Mogens skov.

"Vi har faktisk en række virksomheder i Danmark, der har stor innovationskraft og villighed til at investere. Lad os få givet dem noget brændstof, så de kan komme i gang, for vi er jo langtfra i mål endnu. Vi er nået lidt over 25 pct. af vejen i forhold til målet i 2030, så vi har ikke løst opgaven endnu," siger Mogens Skov videre med henvisning til Klimarådets dumpekarakter til Danmarks nuværende klimakurs.

Ny dansk brintfabrik står klar 

Ørsted-formand om brintsatsning: Det bliver stort

Alle jubler over Power-to-X: Forstå problemet og potentialet i to grafer