Danfoss køber resten af skotsk digitaliseringsspecialist i nyt hydraulik-sats

Den sønderjyske industrikoncern har købt japanske Mitsubishi Heavy Industries helt ud af udviklings- og ingeniørvirksomheden Artemis Intelligent Power. Opkøbet skriver sig ind en række af større overtagelser på hydraulik-området i de seneste år.
Foto: PR/Danfoss
Foto: PR/Danfoss

Danfoss har færdiggjort endnu et kapitel i fortællingen om sit sats på teknologier, der skal nedbringe CO2-aftrykket i den udledningstunge off highway-sektor.

Den sønderjyske industrigigant overtager således alle aktiviteter hos Edinburg-baserede Artemis Intelligent Power, en udviklings- og ingeniør virksomhed med speciale i hydraulisk pumpe- og systemudvikling, der udgør en af Danfoss' kerneforretninger. Det oplyser Danfoss i en pressemeddelelse.

Opkøbet er en "vigtig del" af Danfoss’ planer om at udrulle de såkaldte digital displacement-pumper, der øger effektiviteten og sænker brændstofforbruget for off highway-maskiner, der kræve hydraulisk væskekraft, herunder landbrugs- og entreprenørmaskiner og maskiner til den maritime sektor. Det forklarer Jeff Herrin, vicepræsident i forsknings- og udviklingsafdelingen i Danfoss' forretningssegment Power Solutions:

"Den fulde erhvervelse af AIP (Artemis Intelligent Power, red.) giver os mulighed for at fremskynde udbredelsen af digital displacement-teknologi på vores kernemarkeder inden for industri og off-highway," siger Jeff Herrin i meddelelsen.

Eric Bretey, direktør for digital forskydning for digital displacement i Danfoss Power Solutions, kalder digitalisering "en helt central driver" i branchen.

"Digital displacement-teknologien giver os en konkurrencemæssig fordel, når det gælder udvikling af innovative bæredygtige løsninger og systemer og markedsføring af disse," siger han.

Store sats på hydraulik

Danfoss overtog allerede i november 2018 aktiemajoriteten i Artemis Intelligent Power og indgik på samme tidspunkt et joint venture med den japanske ingeniør- og elektronikvirksomhed Mitsubishi Heavy Industries med Danfoss som hovedaktionær.

Men nu køber Danfoss Power Solutions altså sin japanske kollega ud af foretagendet i en overtagelse, der slutter sig til en række af Danfoss-opkøb i de seneste år på hydraulikområdet.

Tilbage i 2017 overtog Danfoss for den finske techvirksomhed Visedo og virksomhedens 100 medarbejdere, der ligeledes er specialister i hydrauliske styresystemer til off highway-maskiner.

Og sidste år købte Danfoss det amerikansk-irske Eaton Hydraulics for en samlet pris på knap 23 mia. kr. – ét af de største opkøb i dansk erhvervshistorie, der samtidig betyder, at Danfoss' medarbejderstab vosker med 11.000 næser, når købet endeligt godkendes.

Adm. direktør Kim Fausing kaldte dengang opkøbet for "en milepæl" for Danfoss og sagde til CleantechWatch, at man bestræber sig på at være "verdens absolut ledende" inden for hydraulik.

"Opkøbet er et udtryk for, at vi i Danfoss ikke kun investerer i elektrificering, digitalisering og ny teknologi generelt, men at vi også prioriterer at investere kraftigt i at gøre vores kerneforretning stærkere," sagde Kim Fausing til CleantechWatch.

Med overtagelsen af Artemis Intelligent Powers vil omkring 60 nye medarbejdere blive en del af Danfoss’ Digital Displacement team. Alle Artemis Intelligent Powers produkter vil desuden fremover blive solgt under navnet Danfoss Digital Displacement.

Prisen for overtalgelsen er ikke blevet offentliggjort.

"Vi investerer i fremtiden, så Danfoss også kan være en robust virksomhed om ti år" 

Danfoss slår milliardforretninger sammen: "Det er ikke så mange danske industri-eventyr, der ser sådan ud" 

Danfoss' største enkeltstående marked kan blive grønt vækstlokomotiv efter Biden-sejr 

Danfoss-ejer sikrer fremtiden for lokal lufthavn

Danfoss vinder retssag om 43 millioner mod forsikringsselskaber 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også