Ledelsen i Amager Ressourcecenter trykker i denne måned 'send' på en ansøgning på op mod 1 mia. kr. til EU's Innovationsfond, der skal understøtte selskabets bestræbelser på i 2025 at etablere af fuldskalaanlæg til CO2-fangst på Amager Bakke.

Og det er altafgørende for ARC at modtage bevillingen fra EU, hvis et anlæg skal stå klar inden for fem år, siger Jacob H. Simonsen, der er adm. direktør i ARC, i et interview med CleantechWatch.

"Hvis vi ender med at få en milliard, så kan vi komme ud over stepperne. Hvis vi ikke får pengene, så bliver det ikke i 2025," siger han.

ARC kommer næppe til at droppe planerne om et fuldskala CCS-anlæg, hvis EU-fonden vender tommelfingeren nedad til virksomhedens ansøgning, understreger direktøren.

"Jeg regner ikke med, at vi skrotter planerne. Men vejen bliver noget længere. For så skal vi ud at låne i banken, og det er spørgsmålet, om vi tør gå i gang, før nogle af rammeændringerne er på plads," siger Jacob H. Simonsen med henvisning til de lovmæssige forhold, der ifølge direktøren også er afgørende at få ændret, for at projektet kan gennemføres.

Skal selv finde 40 pct.

ARC søger konkret om 60 pct. af finansieringen til selve investeringsprojektet hos EU's Innovationsfond. Støttebeløbet kan alt efter de endelige omkostninger variere fra 0,5 til 1 milliard kr.

Dertil støtter fonden også driften af projektet i op til ti år, hvis ARC's vinder bevillingen, fortæller Simon H. Jacobsen.

"Den del er også ekstremt interessant for os, for det er noget af det, der kan få det hele til at hænge økonomisk sammen på den korte bane," siger han.

De sidste 40 pct. af investeringen skal ARC selv finde.

"Det kan enten være, at vi kan få del i nogle af de CO2-støttekroner, der ser ud til at være på vej i Danmark i kraft af nogle af de politiske aftaler. Eller også skal det i sidste ende resultere i højere affalds- eller varmepriser," siger Jacob H. Simonsen.

Afgørende pilotprojekt

En afgørende del af udfaldet af CCS-anlægget  er ifølge direktøren ARC's aktuelle demonstrationsprojekt, der skal vise, at virksomheden kan levere en effektiv og billig CO2-fangst.

Projektet, der ventes klart i slutningen af 2022, skal blandt andet demonstrere, i hvilken grad det er muligt med Jacob H. Simonsens ord at lave CO2-fangsten "tæt på energineutral," da det i udgangspunktet er en meget energikrævende proces.

Dertil skal man demonstrere, at man kan sende den varme, der genereres i processen ned i fjernvarmesystemet, forklarer han.

"Dermed kan vi fange og genanvende den varme, vi bruger til processen med C02-fangst, så tabet bliver minimalt. Vi skal vise i vores demonstrationsprojekt, at vi kan gøre på samme måde, som vi har vist på skrivebordet. Og det ser godt ud," siger Jacob H. Simonsen.

Hvad kommer det til at have af konsekvenser for jeres planer for fuldskalaanlægget, hvis det i demonstrationsprojektet mod forventning skulle vise sig ikke at kunne lade sig gøre at levere en energieffektiv CO2-fangst?

"Det er klart, at hvis det her ender med at stikke helt af energimæssigt, så er der et problem. Det handler om kroner og øre, for der er nogen, der skal betale for det her i form af varme eller affaldskunder. Det er afgørende, at vi får en så lav pris som overhovedet muligt, så vi har mulighed for at få dækket nogle af de omkostninger, vi har," siger Jacob H. Simonsen.

"Hvis regnskabet ikke hænger sammen, så vil vi ikke kunne gøre det, for så ville det blive sindssygt dyrt at få fjernvarme i København."

Billige reduktioner

Foruden udfaldet af demonstrationsprojektet er der også en række rammevilkår, der ifølge direktøren er afgørende at få ændret på, hvis man fra politisk hold vil muliggøre CO2-fangst i stor skala.

Det drejer sig først og fremmest om indførelsen af en CO2-afgift, der skal gøre det mere rentabelt at investere i CO2-fangst, mener han.

"Vi kunne jo godt tænke os en ret høj CO2-afgift, ligesom Klimarådet, der har peget på en afgift på 1.500 kr. per ton. Hvis det ender sådan, så bliver det den økonomiske motor, der skal drive det her frem," siger Jacob H. Simonsen.

Sekundært bør der ske en ændring af Varmeforsyningsloven, der skal muliggøre det at indregne omkostninger til CO2-fangt i varmeprisen til kunderne.

Som loven er skruet sammen i dag, er det ifølge direktøren ikke umiddelbart muligt at lade et projekt om CO2-fangst registrere som en "nødvendig omkostning", hvilket i dag er de eneste omkostninger, der må føjes til varmeregningen, forklarer Jacob H. Simonsen.

"Man kan selvfølgelig diskutere, om det er en nødvendig omkostning at lave et anlæg til CO2-fangst, der egentlig koster energi, når Varmeforsyningsloven bygger på, at man skal lave energi," siger han.

"Men vi mener selvfølgelig, det skal kunne lade sig gøre, eftersom en af vores største samfundsmæssige udfordringer er at nedbringe CO2-belastningen," fortsætter direktøren, der har tiltro til den politiske velvillighed på området.

"Jeg tror det kommer til at ske. Der er så meget potentiale i det her projekt. Og dybest set tegner det til, at vi kan lave en CO2-fangst, der er så effektiv, at det nok er svært at finde nogen drivhusgasreduktioner, der er billigere end det her. Jeg tror, der vil være en velvillighed i det politiske system til at tænke, at man i stedet for at nedlægge halvdelen af landbruget i Danmark, gør det her i stedet," siger Jacob H. Simonsen.

Fra lagring til udnyttelse

På den korte bane er ARC's projekt alene tiltænkt at skulle indfange CO2 med henblik på lagring. Direktøren håber dog, at det kun er en trædesten til, at man fremadrettet vil kunne udnytte CO2’en.

"Vi kigger på, at det på sigt skal udnyttes til eksempelvis Power-to-X. Jo flere spiller der kommer ind på det marked, jo nemmere bliver det at sparke det i gang," siger direktøren.

"Hvis der lige pludselig står nogen og siger: 'hold da fest, et ton CO2! Det vil vi gerne aftage gratis eller betale 100 kr. for', så er økonomien helt anderledes, end hvis vi skal betale f.eks. 500 eller 1.000 kr. for at komme af med det. Sådan et marked eksisterer ikke i dag, men vi vil jo gerne være med til at sparke det i gang," siger Jacob H. Simonsen.

Sådan planer ligger dog fortsat et godt stykke ude i fremtiden.

For nuværende fokuserer direktøren på den ansøgningsproces, der skal gøre det muligt overhovedet at indfange CO2'en inden 2025.

"Vi er i konkurrence med tyskerne, svenskerne og hollænderne, og vi gør vores for at få EU-pengene til Danmark. Vi starter med det, der hedder en concept note, og kommer vi igennem med det, skal vi lave en decideret ansøgning inden sommeren 2021," siger han.

 Svaret på ansøgningen ligger klar i slutningen af 2021.

"Lykkes det, vil vi slet ikke kunne få armene ned."

EU-midler skal gøre Amager Bakke CO2-neutral i 2025

ARC's carbon capture-anlæg tager form: Byggeri kan starte til foråret  

ARC og skandinaviske kollegaer opfordrer til øget sats på CO2-fangst

ARC's testanlæg skal fange 12 ton CO2 i døgnet – målet er 100 gange mere