Siemens' nye danske adm. direktør, Bjarne Lykke Sørensen, gik første gang ind ad døren i Siemens' hovedkontor i august 1991, hvor han skulle programmere databaser.

"Man blev lige hurtigt introduceret for sine kolleger, og så var det ellers bare i gang med det samme," husker han tilbage om den første arbejdsdag for 29 år siden, hvor han fik plads på et kontor, hvor sidemanden ifølge den nye topchef "var en langt bedre programmør".

"Det er egentlig fascinerende. Samfundet udvikler sig så hurtigt og dramatisk, men grundprincipperne i at programmere er forblevet de samme. Det er ligesom at køre på cykel, og jeg vil stadig kunne gøre det, selvom jeg nok næppe ville slippe lige så heldigt fra det som dengang," mindes Bjarne Lykke Sørensen.

Der er sket meget i de sidste 29 år, siden Bjarne Lykke Sørensen kom til Siemens.

Siemens har eksempelvis ledt an i revolutionen indenfor mobiltelefoner op gennem 90'erne med bl.a. storsællerten Siemens A50 fra 2002, hvilket sluttede med et frasalg af hele divisionen for mobiltelefoni i 2005, hvormed Siemens' bidrag til udviklingen fortabte sig i historiens tåger.

Vindeby havmøllepark blev sat i drift i 1991 som et demonstrationsprojekt af 11 møller på 450 kW fra Bonus Energi, som sidenhen i 2004 blev opkøbt af Siemens og transformeret til Siemens Gamesa, der i dag udgør en af Siemens' største forretningsben og en spydspids i den grønne omstilling.

Og Vindeby havmøllepark er blevet taget ned igen. Undertegnede journalist var knap kommet hjem fra fødegangen endnu, da Bjørne Lykke Sørensen trådte sine første skridt i Siemens, og mens jeg i bogstavelig forstand sidenhen har trådt mine første skridt for til sidst at tale med Siemens' nye danske topchef, har Bjarne Lykke Sørensen blot steget i graderne internt hos det traditionsrige tyske selskab.

Siden start 00'erne har han haft en række ledende stillinger i direktionen hos Siemens Danmark som bl.a. salgsdirektør og direktør for industrisektoren, og senest har han været direktør for Siemens' digitale industriløsninger i Norden og Baltikum, hvor han som nomade rejste mellem 8 forskellige lande.

"Men nu har jeg altså fået et kontor igen. Det har jeg ikke haft i et stykke tid, for jeg tænkte, at når jeg så ofte skulle rejse rundt, ville jeg alligevel altid kunne finde et sted at slå mig ned, når jeg lige var i landet," siger Bjarne Lykke Sørensen.

I fredags havde han nemlig igen en første dag, 29 år efter sin første arbejdsdag.

Ikke som programmør, men som adm. direktør.

Firmaets mand

Bjarne Lykke Sørensens nye kontor var indtil i fredags besat af Claus Møller, der efter 34 år i Siemens ville søge nye udfordringer.

Før Claus Møller hed ejermanden Jukka Pertola, der startede som praktikant i Siemens' finske softwareafdeling i 1984 og sluttede sit 33-årige virke i Siemens med at sidde 15 år som adm. direktør for den danske forretning.

"Både Claus, Pertola og jeg har jo været i Siemens i mange år, og det har vi naturligvis taget farve af på den vis, at vi har påtaget os den særlige Siemens ledelsesstil," siger Bjarne Lykke Sørensen:

"Det betyder, at vi fortsat vil have en tillidsbaseret ledelsesstil, hvor der uddelegeres ansvar, og de lokale afdelinger har mandat til at udøve sin forretning."

Mere diversitet

På trods af at Bjarne Lykke Sørensen skriver sig ind i række af topchefer i Siemens Danmark, der er formet af det tyske konglomerat, betoner han vigtigheden af diversitet, så det ikke ender med at være ronkedorer, der svinger taktstokken i et marked under evig forandring.

"Vi får heldigvis også mange dygtige medarbejdere ind udefra, og det er vigtigt med diversitet med nye impulser som supplement til de erfarne kræfter," siger Bjarne Lykke Sørensen:

"Noget af det fantastiske ved Siemens er, at det er så stor en virksomheder, der er til stede i stort set alle verdens lande. Jeg har haft utrolig mange forskellige arbejdsopgaver i både Danmark og udlandet. Ting bevæger sig jo løbende, så det er vigtigt ikke at gro fast og sidde for længe det samme sted. I min tid i Siemens har jeg cirka skiftet stillingsbetegnelse hvert fjerde år," siger den nyslåede direktør.

Resultater måles i CO2

Tilbage i tiden på Bjarne Lykke Sørensens delekontor med de brandvarme CPU'er i starten af 90'erne, blev der andetsteds arbejdet på højtryk i FN for at udarbejde en konvention, som af omveje ville præge den unge programmørs tid, når han 30 år senere ville sætte sig i direktørstolen.

UNFCCC var det mundrette navn på den ikke-bindende konvention, som blev ratificeret i Rio de Janeiro i 1992 og var forløberen for Kyotoprotokollen fra 1997.

Protokollen var første gang, at der blev sat bindende mål og med en reduktion af drivhusgasser på dengang svimlende 21 pct. ift. 1990-niveau, satte Danmark en af verdens mest ambitiøse målsætninger.

Den målsætning blev sidste år blæst til side med regeringens nye målsætning om en 70 pct. reduktion, og Bjarne Lykke Sørensens succes som topchef for Siemens skal ifølge ham selv bindes op på, hvorvidt Siemens hjælper til med at opfylde det mål, samtidig med at den danske industri bliver endnu mere profitabel.

"Vi er begyndt på en rejse, hvor jeg mener, at vi kan gøre væsentligt mere. Ved at bidrage til automatiseringen og digitaliseringen af den danske industri, energieffektive løsninger og produktion af infrastruktur til vedvarende energi kan vi være med til at gøre danske virksomheder mere konkurrencedygtige samtidig med, at vi får et fossilfrit samfund. Hvis vi har bidraget til, at Danmark har endnu større produktionsvirksomhed, samtidig med at vi har opfyldt vores CO2-mål, når jeg engang stopper som adm. direktør, så vil jeg være en stolt og glad mand," siger Bjarne Lykke Sørensen.

Han efterlyser dog mere politisk fokus på energieffektivitet i bygningsmassen og infrastruktur, hvis Siemens skal have succes med især den sidstnævnte målsætning:

"Hvis vi skal have et fossilfrit samfund, er det utrolig vigtigt, at vi får mest mulig energi fra vind, hvilket kræver massive investeringer i infrastrukturen, der skal håndtere mere decentral strømproduktion. Men det er ikke nok at producere CO2-fri energi. Energibesparelser er mindst lige så vigtigt, for den CO2, som ikke bliver udledt, er nu engang den nemmeste af spare. Det er vigtige dagsordener for Siemens, som vi nok kan pushe endnu mere, end vi hidtil har gjort," siger Bjarne Lykke Sørensen.

Grønne Siemens

Det tyske konglomerat har løbende udviklet sig og Bjarne Lykke Sørensen lige så.

"Dengang Siemens startede i 1847 i München var det en telegrafvirksomheder, og det er vi jo selvsagt ikke længere. Der er meget, som har været uændret, siden jeg kom til Siemens, og der er også rigtig meget, som har forandret sig. I dag ser vi Siemens som et selskab, der i den grad kan hjælpe til at fremme en klimavenlig dagsorden," siger Bjarne Lykke Sørensen, der medgiver, at han qua sin fortid indenfor de industrielle digitaliserings- og automatiseringsprocesser i den kommende tid skal læse mere op på energieffektivitet og energiinfrastruktur:

"Men jeg har heldigvis utrolig dygtige folk, som har meget ansvar. Min rolle er først og fremmest at være den samlende figur, som kan støtte de enkelte forretninger i at varetage deres egne områder. Det er vigtige områder at kende til, men det er også vigtigt at have tillid til sine medarbejdere," siger Bjarne Lykke Sørensen, der i fredags havde første arbejdsdage som topchef for danske Siemens.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie EnergiWatch)

Ny Siemens-CEO skal gøre grøn omstilling til guldkalv

Siemens styrer sikkert gennem krisekvartal

Siemens oplever voldsomt fald i andet kvartal

Siemens og Grundfos har et væld af projekter i kikkerten i nyt partnerskab